72 / 85
Kjøbenhavns dengang mest populære Teaterdirektør
Alar-
tinius N ielsen,
Dagma rte a tre ts Chef, indlod sig nu p a a det dri
stige Foretagende at styre to Scener med sig selv som Instruk
tør og Førsteskuespiller. Ved at anvende en Formue til Tæpp e r
pa a T rap p e r og Gange og ved at skabe Ba z a rg ang en om til et
Promenoir og smykke Pergolaen med en Rigdom af grønne
P lan ter og elektrisk Lys imponerede Direktøren Publikum, der
inde i T ilskuersalen fand t magelige Fauteuils og et prag tfu ldt
b run rødt Fortæppe, delt i Midten, saaledes at hvert Stykke
kunde drages til Siden som et Gardin. F ra at være et halvmørkt
Te a te r var »Casino« blevet et af de stateligste Privatscener i
Europa.
Martinius Nielsen spillede snart en Hovedrolle — for Eks.
Hamlet — pa a Dagmarteatret, snart — for Eks. Kean — paa
Casino, og undertiden instruerede han begge Steder pa a sam
me Dag. E t sa ad an t Kæmpearbejde maatte, selv om det var af
ydre Art, naturligvis overstige ét Menneskes Kræfter, og Dob
beltdriften vilde næppe have varet i tre Sæsoner (1902— 05 ),
hvis Direktøren ikke havde faaet Støtte af sin Hustru, Fru Oda
Nielsen, der forlod det kgl. Te a te r for p a a »Casino« at gen
opfriske Publikums Erindring om sine Glansroller fra Ungdoms
dagene, for Eks. i »Et enfoldigt Pigebarn« og »Odette«. Mar
tinius Nielsen opførte i det Hele taget ikke faa Kassestykker
fra Th. Andersens Periode, i hvilken han selv som ung Student
debuterede ( 1 8 8 0 ); bland t Nyhederne var »Fangen p a a Zenda«
(ved W. Christmas), hvori Reenberg brød igennem; men den
store Sukces udeblev. De Ofre, Direktøren havde bragt, blev
ydet forgæves, og da han i 1905 opgav Fællesdriften og trak
sig tilbage til Dagmarteatret, var hans magtfuldkomne Stilling
p a a det danske T e a te rp arn a s i kendelig Grad svækket.
— I Richard Schrøders sidste Sæsoner dukkede en ung
Mand frem i enkelte Smaaroller.
Han hed
F ritz Petersen,
men da han viste større Lyst end Talent, kaldtes han blandt
Kammeraterne »Interesse-Petersen«. Under E d g a rd Høyer a r
bejdede han sig frem til Sufflør og Garderobeforvalter, og da
Aktieselskabets Inspektør, gamle Kammerassessor Johansen
døde i 1901 — han havde boet i »Casino« siden Georg Car-
68