X.
V
ED Siden af sin urolige Teaterkrønike har »Casino« en
righoldig Historie som gæstfrit Hus for mangfoldige
Møder, Maskerader, Karnevaler og som Scene for ver
densberømte Kunstnere, der aflagde Kjøbenhavn en flygtig
Visit.
Allerede ved 25 Aars Jubilæet lod Erik Bøgh »Casino«s
Husalf sige:
»Og hvilke M asser af franske, spanske,
Italienske og nederlandske,
Svenske, norske o g ganske danske
V irtuoser af alle Højder
— Lige ned til de mindste smaa,
Saa stor, som saa —-
Paa Basser, Klokker, Fioler, Fløjter,
Sopraner, Tenorer, Balletsko og Skøjter,
Har
jeg
ikke haft til at assistere mig!
Og husk de straalende M askerader
Som jeg i min Ungdom arrangerede,
Og som de indvandrende Myriade
Spidsmunke og Spidskjoler rent spolerede!
Og husk de præ gtige Karnevaler,
Hvorved jeg forvandlede mine Lokaler
Til T ryllehaver og Tempelhaller,
De Stormfest-, Formælings- og Skoleballer,
De R igsdagsvalg med D ebatter og Taler,
Med Mere — som pryder mine Analer!
Saa, tror jeg, Ingen kan sige, jeg praler,
N aar jeg kalder min Fortid g a la n t. . .«
Endnu i Firserne var »Casino«s Maskerader elegante og
morsomme. Medens Balduin Dahl og Carl Gottschalksen diri-
76