M. Wie'he fik at se — spaaede han sin Broder en stor kunstnerisk
Fremtid.
— I Bruns anden Sæson gik Indtægten ned under 50,000
Rdlr., og Aktieselskabet overgav derfor Ledelsen til Forfatteren,
P r o f e s s o r //.
P. Holst,
som ligeledes styrede i to Aar (1862— 64).
Han havde større Myndighed end Bøgh og Brun, idet han paa
egen H a and kunde engagere
eller afskedige Skuespillere
og fa stsæ tte Repertoiret,
men det lykkedes ham alli
gevel ikke at bringe »Casi
no« p a a Fode igen. Beteg
nende for hans Ledelse var
en Mængde fremmede E n
gagementer, hvoraf de fæ r
reste betalte sig, medens de
alle b idrog til at svække
Publikums Lyst til at se de
hjemlige »Casino« Skuespil
lere. Seks Ugers Lukning i
Anledning af Frederik den
Syvendes Død og Krigens
Ulykke og Sorg bragte Ind
tægten ned til c. 37,000
Rdlr., og de eneste Lys
punkter i Holst’s Periode var
to unge Debutanter, der hver
p a a sin Maade skulde faa
sto rBe tydn ing for »Casino«,
nemlig Th. Andersen og Sophus Neumann.
I denne Nedgangstid afløstes H. P. Holst af Professor
Th.
O verskou,
der vilde gøre »Casino« til et Operetteteater, men da
Indtægten sank til 224 Rdlr. pr. Forestilling, medens Udgiften
var 300 Rdlr., forlod han Direktoratet midt i Sæsonen 1864— 65.
Det fortaltes, at den kyndige Teaterhistoriker søgte T røst for
de sma a Indtægter ved at opregne Datoer, p a a hvilke det kgl.
T e a te r i tidligere Tid havde haft endnu mindre i Kassen. Hans
Efterfølgere blev Skuespillerne
Christian Schm idt o g T h .R a sm u s
Sophus Neumann.
47