blev modtaget med Afbrydelse og Bravoraab. Stemningen naa-
ede Kogepunktet, da Skuespiller Th. Rasmussen sang:
»Jeg hader Den, som steg fra Dybet,
Bedækket med et Lands F o rag t —
Som nu behersker hele K rybet
Ved stjaalet Guld og ranet Magt,
Som fræk fortrænger, hvad vi ejer
Af hædret Navn og ædelt Blod
Og med sin Skare lydige L akajer
En Skandse slaaer om T ronens Fod.«
F ra at være Grevinde Danners specielle Skueplads var »Ca-
sino« nu blevet det Sted, hvor Folk svælgede i hendes daarlige
Rygte. Ved at spille »Grevinden og hendes Søskendebarn« hand
lede Bøgh som en mere smart end smagfuld Teaterleder, og han
udnyttede Situationen til det yderste, naar han ledsagede de sene
re Opførelser med en Vau
deville, der ved sin Titel
»Kabinetssekretæren« hen
tydede
til
Kammerherre
Berling. Dog, mange Aar
efter p a a to g Bøgh sig i sine
»Erindringer« en forarget
Mine og hævdede, at
H en
sigten
med Skandalekome
diens Opførelse v a r at vise
Grevinde Danners T ilhæn
gere, at hun ingen Popu lari
tet besad, for derved at bi
d rage til at hindre hendes
mulige Ophøjelse 'til Dron
ning. Men den Mine klæder
ikke Erik Bøgh. Hensigten
var a t vække Sensation og
derved skaffe »Casino« en
udmæ rket Indtægt. Eksperi
mentet lykkedes, thi »Grev
inden og hendes Søskende-
Amalie Price.
41