38 / 85
hvad hun ikke havde kunnet sæ tte igennem i Nationalteatret,
nemlig at blive hilst af T ilskuerne som Kongens Gemalinde. Me
dens hendes Nærværelse i det kgl. T e a te r var et Slags Incog-
nito, lod Lange Orkesteret spille Nationalsangen, n a a r hun ved
Kong Frederiks Side traad te ind i »Casino«, medens Teatrets
jævne Publikum rejste sig. Lønnen udeblev ikke. Allerede pa a
Kongens Fød se lsdag i 1852 fik Lange, 37 Aar gammel, Rid
derkorset, en Udmærkelse, som kun var blevet fire af Landets
ypperste Kunstnere til Del, og i de følgende Aar blev han den
mest privilegerede Mand i Danmark. Foruden at have Lov til at
opføre Skuespil i Provinserne var han Bestyrer af Aktieselska
bet »Casino«s Bevilling og fik i 1849 et personligt Privilegium,
der lød p a a han s Navn. Dog, de vigtigste Begunstigelser stod
endda tilbage. Efterhaanden som Forholdet mellem ham og
Aktieselskabet blev p ræg e t af det modsatte af gensidig For-
staaelse, steg hans Lyst til at anlægge en konkurrerende Scene.
»T rod s Opoffrelser og Anstrengelser har jeg ikke kunnet er
hverve mere end det nødtørftige Udkomme,« skrev han til Kon
gen og bad om Tilladelse til at oprette et
Folketeater.
Og sa a
denne Anmodning bifaldt Frederik den Syvende, men da Lange
savnede Midler til at udnytte Bevillingen, maatte han foreløbig
fortsætte Kampen p a a Casino. Fø rst to Aar senere, i Fo ra a re t
1855, opsagde han sin Kontrakt, hvorefter Aktieselskabet be
sluttede selv at overtage Ledelsen med Forfatteren Erik Bøgh
som lønnet artistisk Direktør. Lange sluttede sin Hovedbog med
Ordene: »Farvel Casino! Du h a r plukket mig til sidste Skil
ling!«, og det var den almindelige Mening, at han agtede at
ryste Hovedstadens Støv af sine Fødder. Men man forregnede
sig. Hvad ingen anede, var sket: Han havde — trods I. L. Hei-
bergs Modstand — faaet Kongens Tilladelse til pa a
H ofteatret
at aabne Kjøbenhavns andet Privatteater. Som bekendt varede
denne »berømmelige« M. W iehe -Høed t’ske Hofteatersæson kun
én Vinter (1855— 56 ), men den fik større Betydning, end det
korte T id srum lader formode. Foruden at virke som en Protest
mod I. L. Heibergs Teaterstyre satte den Lange i Stand til at
udnytte sit Folketeater-Privilegium.
Hidtil havde han været
rigeligere udstyret med Bevillinger end med Kontanter, men Hof
teatersæsonens Udbytte, c. 11,000 Rdlr., gav ham Mod til at
34