Previous Page  145 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 411 Next Page
Page Background

Talesproget.

V 137

Frue og Madame, som der er paa ærlig og velbaaren, »I lumpne

Bønder«, siger han videre, »som er kun halve Mennesker, er agtbare

og ærlige, men Kjøbstedfolk er velædle, velbyrdige og velbaarne».

Da Bonden spørger, om der da ingen ærlige og agtbare Folk er i

Kjøbstæder, svarer han: »Nej, ikke uden i de smaa Gader. For 40

Aar siden hed de største Mænd ærlige og velbyrdige, hvorudover en

vis Borgmester, da han engang af Vanvare fik saadan Udskrift paa

et Brev: ærlig og velbyrdig Hr. Borgmester, kunde han ikke lide

saadant Hykleri, at man vilde give ham en adelig Titel, som ham

ikke tilkom, og derfor sagde til Budet: Hils din Husbond og bed

ham spare med sine Titler, som mig ikke tilkommer, thi jeg er

hverken ærlig eller velbyrdig. Men nu er det kommet saa vidt, at

Borgmestre hedder Excellencer og Præster Eminencer, Kræmmere

Marchands très renommés, Borgerdøtre Frøjkener, Stuepiger Jomfruer,

Kokkepiger Mammeseller, ja Bønder ogsaa skammer sig ved at være

agtbare og ærlige«. I »Erasmus Montanus« (1, 2) tales ogsaa om

denne forfinede Udtryksmaade; i Jeppes Ungdom talte man ikke som

nu: »det som man nu kalder Lakej, kaldte man da Dreng, det som

man nu kalder Matrasse, kaldte man Bislaaperske, en Frøken hed da

Stadsmø, en Musikant Spillemand og en Sikketerer Skriver«. I

et Mandtal kaldes Skorstensfejeren Skorstensrenovereren.

Det Sprog, som tales i Komedierne, er en tro Gjengivelse af

det daværende Kjøbenhavnske.

Man ser, hvilken Opfattelsesevne

Holberg havde, naar han f. Ex. gjengiver jydsk Tale i »Gert Vest-

phaler« (1, 3) eller de jydske Proprietærers efter Omstændighederne af­

passede Sprog, men efter den vesterjydske Sprogform; især mærkes

hans ypperlige Fremstilling af en Studehandel i »Den ellevte Juni«

(1, 1). Om han end aldrig har været i Nørrejylland, har han dog

let kunnet blive bekjendt med dette, han havde Lejlighed til at høre

de unge indvandrede Jyders Tale baade blandt Studenter, Tjeneste­

folk og Kjøbmænd. Korfits i »Barselstuen« er saaledes født i Jyl­

land (2, 10), og man ser af en i det følgende meddelt Liste over

Borgerskab, hvor stor Indvandringen var fra denne Landsdel. Jyderne

har altid været bekjendte for deres Driftighed, og en stor Mængde af

den kjøbenhavnske Handelsstand baade i Fortid og Nutid nedstammer

fra Jydekarle, der er komne fattige hertil og ved Sparsommelighed

og Flid har arbejdet sig op til Velstand. En gammel Vise, der be­

gynder saaledes29) :