![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0145.jpg)
Talesproget.
V 137
Frue og Madame, som der er paa ærlig og velbaaren, »I lumpne
Bønder«, siger han videre, »som er kun halve Mennesker, er agtbare
og ærlige, men Kjøbstedfolk er velædle, velbyrdige og velbaarne».
Da Bonden spørger, om der da ingen ærlige og agtbare Folk er i
Kjøbstæder, svarer han: »Nej, ikke uden i de smaa Gader. For 40
Aar siden hed de største Mænd ærlige og velbyrdige, hvorudover en
vis Borgmester, da han engang af Vanvare fik saadan Udskrift paa
et Brev: ærlig og velbyrdig Hr. Borgmester, kunde han ikke lide
saadant Hykleri, at man vilde give ham en adelig Titel, som ham
ikke tilkom, og derfor sagde til Budet: Hils din Husbond og bed
ham spare med sine Titler, som mig ikke tilkommer, thi jeg er
hverken ærlig eller velbyrdig. Men nu er det kommet saa vidt, at
Borgmestre hedder Excellencer og Præster Eminencer, Kræmmere
Marchands très renommés, Borgerdøtre Frøjkener, Stuepiger Jomfruer,
Kokkepiger Mammeseller, ja Bønder ogsaa skammer sig ved at være
agtbare og ærlige«. I »Erasmus Montanus« (1, 2) tales ogsaa om
denne forfinede Udtryksmaade; i Jeppes Ungdom talte man ikke som
nu: »det som man nu kalder Lakej, kaldte man da Dreng, det som
man nu kalder Matrasse, kaldte man Bislaaperske, en Frøken hed da
Stadsmø, en Musikant Spillemand og en Sikketerer Skriver«. I
et Mandtal kaldes Skorstensfejeren Skorstensrenovereren.
Det Sprog, som tales i Komedierne, er en tro Gjengivelse af
det daværende Kjøbenhavnske.
Man ser, hvilken Opfattelsesevne
Holberg havde, naar han f. Ex. gjengiver jydsk Tale i »Gert Vest-
phaler« (1, 3) eller de jydske Proprietærers efter Omstændighederne af
passede Sprog, men efter den vesterjydske Sprogform; især mærkes
hans ypperlige Fremstilling af en Studehandel i »Den ellevte Juni«
(1, 1). Om han end aldrig har været i Nørrejylland, har han dog
let kunnet blive bekjendt med dette, han havde Lejlighed til at høre
de unge indvandrede Jyders Tale baade blandt Studenter, Tjeneste
folk og Kjøbmænd. Korfits i »Barselstuen« er saaledes født i Jyl
land (2, 10), og man ser af en i det følgende meddelt Liste over
Borgerskab, hvor stor Indvandringen var fra denne Landsdel. Jyderne
har altid været bekjendte for deres Driftighed, og en stor Mængde af
den kjøbenhavnske Handelsstand baade i Fortid og Nutid nedstammer
fra Jydekarle, der er komne fattige hertil og ved Sparsommelighed
og Flid har arbejdet sig op til Velstand. En gammel Vise, der be
gynder saaledes29) :