149 / 411
B etter.
141
ligste Spise, og mest den, man ikke forstaar at lave, i ethvert Til
fælde er Kogebøger forud for Tiden og viser Levemaaden i Huse,
der staar over den jevne Borgerstand. Blader vi f. Ex. i »En Høy-
Eornemme Madames Kaage-Bog, Paa manges Begieren og Efterspørsel
anden Gang oplagt«, trykt i Kjøbenhavn 1731, da omhandler det
første Kapitel: Adskillige Slags Supper og Søbemad. Det er alle
Slags søde Supper, af hvilke nogle kaldes Mos, andre Bobert, den
sidste var dog uegenlig Suppe, da den blev nydt i stivnet Tilstand.
Hovedbestanddelen i disse Supper var Yin, Eløde, Mælk, Kjærnemælk;
under dette Kapitel er ogsaa alle Slags Tælling og Grød. Æblegrød
kjendes, men Bødgrød af Bibs nævnes ikke; i hvad her kaldes Bød-
grød er Bødvin Hovedbestanddelen; her omtales forøvrigt vore nu
brugelige Better og en Mængde, der endnu kjendes i ældre Hushold
ninger i Provinserne, ogsaa den af Forfatteren i hans Skoletid med
Væmmelse nydte Syresuppe. Betterne var mere krydrede end nu og
hvad der maa have givet en behagelig Bismag, var Bosenvand eller
kogte Bosenblade. Under Supper nævnes ogsaa Postejer og fyldt
Hvidkaalshoved (der kaldes Kabuskaal).
Andet Kapitel handler om Kogning af Eisk og Tillavning af
Fiskeretter; der nævnes baade Bejer, Krabber, Krebs, Østers og Mus
linger. Tredie Kapitel handler om Stege og Supper til Steg, men
ved det sidste forstaas Saucen, ikke vor Kjødsuppe, der ikke nævnes.
I »Jean de France« (1, 4) omtales dog Kalvekjødsuppe. Fjerde Ka
pitel handler om adskillig Slags Kjødmad af Høns, Gæs, Ænder,
Dyr og andet mere. Herunder regnes alle Slags stuvet Oxekjød,
Vildt og Better af Æg, grønne Ærter, Asparges, Kompotter, Bud
dinger, Postejer, Pølser. Femte Kapitel handler om Tærter, Bak-
kelser og Kager, blandt de sidste Søsterkage, Æblekage, Vafler, gode
Baad, Sneboller.
Sjette Kapitel handler om Syltning af Kirsebær,
Stikkelsbær, Bibs, Hindbær, Jordbær, Hyben, Champignons osv.; her
nævnes ogsaa Kager: Sukkerpletskener, jydsk Brød, hollandsk Hvede
brød, Makroner, Pebernødder, Nürnberger Peberkager. I det hele
fremgaar det af denne Kogebog, at Maden dengang blev tilberedt
omtrent som nu og at de Better, vi kjender, i det hele allerede da
brugtes.
A f Kageretter, der nævnes i Komedierne, er Snemos, der i
nævnte Kogebog forklares som pisket Flødeskum over opblødte Tve
bakker. Derfor siger den ene Proprietarius i »Den ellevte Juni«