KjøbenhavnPaaHolbergsTid

Kaffe, T h e og Chokolade.

145

men kun sjelden blev drukken som almindelig Drik, thi allerede

1669 nævnes The, Kaffe og Chokolade, dog som noget ganske n y t40).

I »Barselstuen« (1, 6). siger Korfits: »Jeg tror, ingen anden er Antor

til denne Kaffedrikken end Lucifer; thi den er værre at komme i

med end Brændevin. Min Kone begynder alt paa den store Vis at

klage sig ilde, førend hun faar Kaffe om Dagen. Jeg har mærket en

synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har set mange

Koner og Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de

kunde være i Kirke, men saasnart de har faaet dette brændte Djævel

skab i Livet, begynder Mundene at løbe paa dem som Peberkværne.

Ja det, som mere er, saa snart faar de ikke tre å fire Skaaler til

Livs, førend de strax faar Lyst til at spille Kort.

Det har jeg

mærket ti og ti Gange, saa der endelig maa være nogen Forgift i

samme Bønner; jeg har altid hadet den Drik, om ikke for andet, saa

dog aleneste for den Aarsag, at samme Bønner kommer fra Tyrkerne,

som er Kristendommens Fjender«. Saaledes talte den gamle Spids

borger, men hans Habo er af andre Tanker: »Maa ikke det gode

Fruentimmer ogsaa have noget at fornøje sig med om Eftermiddagen

saa vel som vi andre, der kan gaa paa Vinhusene om Aftenen og

komme drukne hjem. Jeg har aldrig præket mod The og Kaffe, thi

af al Slags Drik er det den uskyldigste. Tænk engang, hvor det gik

til i gamle Dage, da Fruentimmeret drak Koldskaal om Sommeren

og spansk Vin om Vinteren, da kunde de ikke gjøre mange Be

søgeiser, uden de maatte lave sig paa en halv Bus«.

»Ku kan vore Hustruer og Døtre«, siger Holberg et andet

Sted41) »gjøre ti Visiter om Eftermiddagen og komme ganske ædru

tilbage. Dette kunde ikke ske i gamle Dage, da man intet andet

havde at byde de Besøgende uden Gyldenvand, Sek, spansk Bittervin,

Luttendrank og andet, hvoraf et Fruentimmer idetmindste maatte

pimpe lidt paa hvert Sted, saa at, naar man lagde alle de smaa

Doses sammen, som toges i hver Barselstue, det omsider kunde be

løbe sig til noget; i det ringeste fik de Smag paa visse stærke L i-

queurs, hvorom de. nu ingen Idé have og derfor ingen Lyst kan

faa dertil«.

I simple Huse, hvor de ny Drikke ikke helt var trængte ind, brugte

man endnu de ældre Drikke. Til stor Forfærdelse for de fine Fruer

siger Gedske i »Den politiske Kandestøber« (4, 8), der trakterer med

Kaffe: »V i skal min Tro have Kanden tømt og siden, naar vi faar