152 / 411
144
T he, K affe o g Chokolade.
Hale« (1, 2) spørger Leander: »V il hun have en Koppe Chokolade,
min Engel, eller The, jeg kan ikke erindre, hvad hun helst drikker
om Morgenen«. I »Jean de Erance« (1, 1) siges det samme; man
mindes herved om Visen i »Høstgildet« af Th. Thaarup:
En Time før Middag Madamen opstaar,
Saa drikker hun først Sukkerlade,
for at se, at Chokolade i forrige Aarhundrede var en langt alminde
ligere Morgerdrik end i vore Dage; Theen var dog sikkert alligevel
den almindeligste. I »Barselstuen« (3, 5) drikker Barselkonen The
om Morgenen og man ser, at hun kjendte haade grøn The og The
de Bu. A f samme Komedie (1, 6 og 4, 4) ses, at man ogsaa trak
terede Gjæsterne med The; saaledes forlanger den drukne Mand, »den
grønne The, som hedder The de B øf«. I »Den politiske Kande
støber« (3, 4) siger Herman: »Om Morgenen (o: Eormiddagen) skal
der et Thebord være dækket for Eremmede, som kommer, om Efter
middagen et Kaffebord«.
A f en Urtekræmmerregning for Aarene 1723— 25 39) til en K i
rurg Hans Liunge ses, hvor stort Forbruget var i en Familie, der
mindst bestod af 3 Personer. Han kjøbte regelmæssig hver Maaned
1 Lod The de Bue, der kostede 10 Sk., og dertil kjøbtes mindst V4
Pd. Kanarisukker, der ogsaa kaldtes fint Sukker, der kostede 8 Sk.,
eller V4 Pd. hvidt Topsukker, der kostede 6 Sk., men foruden dette
skulde man helst have for 4 Sk. Kandis. Man kjøbte saa regelmæssig
hver Maaned, at man maa have drukket daglig The, men den maa
have været meget tynd og den gamle The forblev vel i Thepotten
fra den ene Gang til den anden, at al Kraft kunde trækkes ud. Kun
engang i 3 Aar kjøbtes et større Parti, nemlig x/4 Pd. The, men det
varede ogsaa i 7 Maaneder; dette var ogsaa den eneste Gang, man i
dette Hus kjøbte grøn The, nemlig Vs Pd., der kostede 3 Mk., og
altsaa var dyrere end The de Bue. I denne Familie kjøbte man kun
én Gang Kaffe i de 3 Aar, nemlig for 9 Sk. Kaffebønner, saa det
ogsaa deraf ses, at Kaffen ikke endnu var trængt saa stærkt igjennem
som The. Denne Familie var dog fattig.
Kaffen var altsaa Eftermiddagsdrik.
Den var hurtig bleven
Kvindernes Yndlingsdrik, »thi«, som Lucretia siger i »Den Vægel
sindede« (2, 6), »for en halv Snes Aar siden hørte man aldrig Tale om
saadant«. Dette maa forstaas saaledes, at Kaffen vel har været kjendt,