332 / 411
324
Stormen paa Eegensen.
Efter Begjæ ring kan vi underskrevne Maren Otte Torns og
Lavrids Sørensen med en uskadt Samvittighed vidne, at vi d. 10.
Eebr. om Aftenen hørte og fornam en stor Del Kadetter, som ligesom
vilde hestorme det kgl. K ollegium , hug i Regensporten, raabendes
med høj R ø st: »H erud I Kanailler, Hundsvotter, K ujoner og Skole
drenge«, ja de tog saa grum t afsted, at det var næppe vi kunde faa Ered
i vores Dør, at de jo med deres dragne Kaarder kigede os op under
Øjnene spørgendes: »H vem er det her staar«.. Og saa vi derhos, at
de forfulgte 3 Studenter ind i vores Hus med dragne Kaarder, ja
jeg underskrevne Lavrids Sørensen hørte, at Y induerne klinkede ud
paa Gaden den selv samme T id , da Kadetterne var udenfor R e
gensen.
18. Eebr. 1719.
En Attest, udstedt af N . Nielsen og dateret 21. Eebr. 1719, lød
saaledes:
Som samtlige Studenterne paa Regensen af m ig som G jenho for
Regensen har været m in Attest hegjærende, hvad m ig kan være be
vidst om hvis uundselig Medfart og Eormastelse, af Kadetterne udi
Kannikestrædet Tid efter anden im od Studenterne er forøvet, da er
m ig underskrevne bevidst, at næst afvigte 9. Eebr. indkom en Kadet
udi m it Hus, navnlig K yp, som spurgte om Monsieur Schinkel, som
er en Student, med de Ord, at hvis han kunde træffe ham, skulde
han som H opmand for Studenterne være Arrest undergiven, hvorpaa
jeg spurgte omrørte K yp, om han med sin Ed kunde bekræfte, at
Schinkel frem for andre tenterede noget offensive im od Kadetterne,
blev given til Svar, han ej kunde bevise ham noget over. Dagen
derefter, som var d. 10. dito, om A ftenen im ellem 6 og 7 indkom atter
igjen omrørte K yp med en anden Kadet, hvem jeg ej kjendte, og
spurgte flittig efter Schinkel, og da jeg fulgte dem til Døren, saa jeg
staaende udenfor Regensen en K om plot ungefær af 60 Kadetter,
hvilke, efter at de en liden Stund larmede, gik bort indtil K lokken
halvgaaen 8, da omrørte Kadetter igjen ankom og præsenterede sig
med blotte Kaarder og huggede i Regensporten, saa og udøsede mang
foldige grove Ord, nem lig Kanailler, Hundsvots-Studenter og Kujoner.
Desforuden hørte jeg, at omrørte Kadetter paa sin »hozarisk« (husa
risk) raabte i hverandres M und: »K omm er Karle og lader os falde
ind paa Regensgaarden og pidske de K u jo n e r « , hvilket dog ej skete.