327 / 411
Peblinge.
3 19
ned end den øvrige Del som en Hale, paa Latin cauda, skaffede Stu
denterne Øgenavnet Per Caudæ, fordrejet til Per Caudi.54) Til Kappen
hørte en Krave.
Til den vide Kappe passede Kaarden ikke saa vel. TJnder
Kjøbenhavns Belejring 1658—60 var Studenterne hievne vante til at
gaa væbnede, men da der 1660 stadig var Slagsmaal mellem dem
og Adelens Tjenere og Rigens Hovmester vilde forbyde Studenterne
mere at bære Kaarder, tog Kongen sig af dem og tillod dem at be
holde Kaarderne med Formaning om at holde sig rolige, medens
Adelens Tjenere derimod fik Tilhold om at afvæbne sig.55) Imidler
tid udstædtes et nyt Forbud næste Aar, og det kgl. Reskript af 23.
Dec. 1667 udsiger, at der tildrager sig stor Ulempe, fordi Studiosi
bærer Kaarder istedenfor Kapper at drage, som sædvanligt og deres
Stand er gemæs, hvorfor Kappen blev paabudt.
Modens Herredømme blev dog saa stærkt, at et Reskript af 16.
Sept. 1681 tillod andre Studenter end Theologer at bære Kaarde,
men de sidste blev straffede med Fængsel og Udelukkelse fra gejstlig
Befordring, hvis de gik væbnede. Da Studenterne atter havde traadt i
Vaaben ved Belejringen Aar 1700, beholdt de deres Kaarder, uden at
noget Forbud siden hindrede dem deri, og ligesaa snart en Skole
discipel havde faaet sit Stipendium af Rektoren, anlagde han strax
Kaarde, og Skikken gik først af Brug omtrent i Aarene 1761— 63.56)
Erasmus Montanus (2, 3) bærer Kappe, men den er nu til at
bære over den anden Dragt og han gaar ikke med den til
Stadighed. Kaar i »Hexeri« (3, 3) en Doktors Klædedragt synes at
hestaa i en lang Kjole af sort Klæde, da gik Lægerne ikke saaledes
klædt, men det var den gammeldags Doktordragt, som blev baaren
af dem, der var promoverede ved Universitetet. I »Melampe« ifører
Sganarel sig en Doktordragt (3, 6). Doktorer gik dog sikkert ikke i
denne Dragt uden ved højtidelige Lejligheder.
De eneste, der til Stadighed bar Kappen, var sikkert de
smaa Peblinge, eller Disciplene i Latinskolerne. I »Uden Hoved og
Hale« (4, 1) kommer Leander i sorte Klæder, og det siges (4, 2) at
han er klædt som Pebling.
Om Helligdagene og om Hverdage, især Onsdag og Fredag, gik 2
eller 3 af disse fattige Peblinge omkring for at samle Almisse. De
blev da staaende ved Borgernes Døre eller i deres Porte og sang
først: panem propter Dominum (Brød for G-uds Skyld) og siden,