324 / 411
3 1 6
Studenterne.
og Trøst i deres Alderdom, men I rejser klog bort og kommer gan
ske forvirret tilbage, oprører den bele By, forplanter sælsomme Me
ninger og forsvarer dem med Haardnakkethed; skal det være en
Frugt af Studeringer, saa burde man jo ønske, at der var aldrig
Bøger til. Mig synes, det fornemste, man burde lære i Skolerne, er
alt, hvad der strider mod det, som I er befængt med, og at en lærd
Mand burde fornemlig kjendes fremfor andre derpaa, at han er mere
tempereret, modest og føjelig udi sin Tale end en Ulærd. Thi den
sunde Filosofi lærer os, at vi bør dæmpe og stille Tvistigheder og
staa fra vore Meninger, saa tidt vi overbevises af den ringeste at være
vildfarende. Det første Bud i Filosofien er at kjende sig selv, og
jo mere En forfremmes derudi, jo siettere Tanker har han om sig
selv, jo mere synes ham, der staar tilbage at lære. Men I gjør Fi
losofi til Fægtekunst og holder den for Filosofus, der ved subtile
Distinktioner kan forvende Sandhed og rede sig ud af alle Menin
ger; ved saadant gjør I Jer forhadt af Folk og bringer Lærdom i
Foragt, saasom man bilder sig ind, at saadanne underlige Lader ere
Studeringers rette Frugt. Det bedste Baad, jeg kan give Jer, er, at
I arbejder paa at glemme og rydde af Jert Hoved det, som I har
anvendt saa mangen Nattevagt paa at lære, og at I tager Jer nogen
Haandtering for, hvorved I kan bane Jer Yej til Jer Forfremmelse
eller, om I endelig vil blive ved Studeringer, at I da indretter dem
paa en anden Maade«.
De ulærde, der saa, at de fleste Studenter endte som Præster
og hørte saa megen Tale om Klostret, maatte let tro, at dette var en
gejstlig Stiftelse og at man der øvede sig i at prædike. I »Jean de
France« (1, 1) siger Jeronimus: »Jeg kan opregne over Snese smukke
Karle, der har studeret deres Prækestol paa Klostret og gjort Præ
kener, som have været højtagtede endog udi Yor Frue og Runde
Kirke, hvor de lærde Menigheder ere«. Man brugte paa den Tid
noget Lærred af en fortrinlig Beskaffenhed, der blev forskrevet fra
Tydskland og hed Klosterlærred, og som paa Bjerget blev antaget for at
skrive sig fra Klosteret; derfor siger Nille ogsaa i »Erasmus Monta-
nus« (1, 4): »Klosterlatin, det er jo det bedste Latin, ligesom Klo
sterlærred er det bedste Lærred«. Klosterlatin, der ogsaa nævnes i
»Den Yægelsindede« (1, 6), var den Latin, der brugtes ved Disputere-
øvelserne og næppe var fuldt klassisk.
Paa Regensen var Fribolig for 80 Studenter, med hvilke 5