328 / 411
320
Studenterne.
naar de havde modtaget A lm issen : D eo gratias (Gud ske Lov).
Mortensaften gik hele K or omkring i Gaderne og sang latinske
Sange, f. Ex.
Clangat tua, Plioebe, cithara,
resonetquo dulcis tib ia ;
sunt celebranda nobis læ ta M artinalia,
heus p o cilla to r!
ohe cantator!
O pus est vestra opera
pocula plena
voxque serena
n ub ila tundunt,
ju b ila fundunt
in tim a 57).
D en Lærdom , disse D isciple fik, gik mest ud paa den rent ydre
Eæ rdighed; naar der i »Erasmus Montanus« (3, 3) siges, at »nu om
Stunder deponerer Karle fra K jøbenhavns Skole, som kan gjøre he
braiske og kaldæiske Y ers«, vidner dette om, at man lagde Vægten
paa saadanne ligegyldige, men vanskelig udseende Ting, der kunde
tage sig ud i Pedanters Øjne og som alene var skikkede til at ind
pode de Unge den aandelige H ovm od, der skulde videre udvikles
ved Universitetet.
Lærde F olk gav sig ofte Udseende af ikke at bekymre sig om
det yd re; derfor viser Erasmus Montanus sig (2, 1) »med Hoserne
nede om Benene« i Overensstemmelse med P er Ruses Beskrivelse i
»P eder Paars« af en lærd M and:
»Per Iversen, I véd, en gamm el læ rd Student,
som jeg for nogle A a r i K o ld in g haver kjendt,
han elsker gjerne sødt, Kosiner, M andler, Sukker,
han ofte gaar forbi vor Bod og dybt sig bukker,
han synes som han ej ret tæ lle kan t il fem,
i sin Th eolog i han dog er m eget slem.
Jeg ved at han er læ rd, skjønt jeg kun er en Kræmm er,
th i han sig børster ej, sig aldrig H aaret kæmmer,
som ret grundlæ rde F o lk hel nøje tar i A g t,
paa slige ringe T in g der lig g er ingen M a g t.
D en hele K a lu n d b o rg ham for hans Læ rdom roser
th i hau ej H æ nder tor, ej binder sine Hoser.«
Ligesom den aandelige Føde, Universitetet ydede, var uden stort
Indhold, blev de ældre Videnskabsmænd Pedanter, der var ukjendte