321 / 411
Studenterne.
3 13
i Askeposer og andet af samme Slags og morede sig med adskillige
Optog, ej alene indenfor men ogsaa udenfor paa Gaderne, indtil Aar
1666, da det af Konsistorium bestemtes, at de fremtidige akademiske
Borgere ikke maatte betjene sig af Forklædninger, Masker, Stokke og
Sække, men ikkun vise sig i en hvid Toga, hvilken de i Gaarden
selv iførte sig og igjen aflagde. Denne Skik vedvarede omtrent til
1674» 48. Holberg skriver ogsaa om disse Skikke i sin Danmarks og
Norges Stat og fortæller om, hvorledes Studenterne bl. a. blev lagte
paa en Høvlbænk og høvlede af Pedellerne, »der undertiden forret
tede deres Embede med saa stor Nidkjærhed og høvlede saa stærkt,
at en og anden fandt sig længe inkommoderet deraf og gav Aarsag
til at den ganske Akt blev afskaffet«. Dog, skriver Holberg videre,
»blev endnu mange Levninger af saadan Misorden tilbage, og ere udi
disse sidste Aar givne saadanne skjønne Prøver derpaa, som jeg blues
ved at forfatte udi Pennen«. Vi har altsaa ogsaa hos de Lærde den
samme Behøvling som hos Haandværkerne. Ved Universitetsfundats
31. Marts 1732 blev Formularen med Salt og Vin aldeles afskaffet.
4 Gange* om Aaret holdtes Examen philosophicum i alle filoso
fiske Videnskaber. Ellers læste man i Grunden kun til én Em-
bedsexamen, nemlig den theologiske, den juridiske blev først indført
1736. Studenterne behøvede ikke at høre Forelæsninger, og mangen
fattig Student tog ud som Huslærer strax efter Depositsen og kom
kun til Kjøbenhavn for at tage Examen.
Saaledes var Holberg
kun i Kjøbenhavn for at tage sine Examiner i Sommeren 1702 forat
deponere, hvor han immatrikuleredes 20. Juli, og derpaa rejste han
strax til Norge igjen; efter 1 Aars Forløb kom han til Kjøbenhavn
igjen, hvor han tog filosofisk Examen lf). Marts 1704 og som det synes,
16. April samme Aar theologisk Attestats; derefter drog han paany
hjem til Norge.49) Efter den filosofiske, Examen tog mange Bacca-
lavreigraden, hvorved de opnaaede visse Fordele med Hensyn til
Stipendier. De fleste Studenter var udelukkede fra Hjælp fra Hjemmet
og maatte hjælpe sig selv; hvis de altsaa vilde forblive ved Universi
tetet, maatte de søge at faa Hjælp af dette, og dets Midler strakte
til at understøtte mange. Der var nu først Klostret, der nu kaldes
Kommunitetet og er en Pengehjælp, men da var fri Middagsmad.
Denne Bespisning var stiftet af Kong Frederik II, og den havde
først Lokale i en af det gamle Graabrødreklosters Bygninger, hvorfra