![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0318.jpg)
3 1 0
Industri.
sammenbinde en firkanted Karm, tre Alen lang og breed, med fire
Hiørne-Baand udi, hvilken skal sankes tæt i alle Samlinger for og
bag, saa at Stykkerne kand passe hvorledes de henlægges. En Af
ridsning paa en Bygning, Yindel-Trappe og en anden Trappe. Item
et Overslag paa Tømmer til et Huus, efter den Størrelse det skal have.
XXX IX .
Tobakspinderne forfærdige: (1.) Trende Ruller Tobak
paa to å tre Pund, den ene rund, den anden fiirkanted, og den tredie
aatekanted, som spindes saa tynde som en Tobaks-Pibe-Stilk. (2.) En
Stræng tyk Tobak, tre å fire Alen lang, af en fuldkommen propor
tionered Arms Tykkelse. (3.) Toe å tre Pund Krøll Tobak, saa fin
skaaren som en maadelig Sye-Traad. (4.) Skal den til Mester anta
gende vise Prøve paa sin Færdighed i at kiende alle Slags Tobakker
og deres Behandling, med hvad videre dertil hører.
XL. IJhrmagerne.
Smaae-Uhrmagerne forfærdige et Lomme-Repeteere-Uhr, som re
peterer Timer, Qvarterer og halve Qvarterer.
Stoere-Uhrmagerne, et Stue-Uhr, som skal gaae i aate Dage
med et Optræk, men som er forsyned med Vise-Værk, og slaaer
Qvarterer og Fuld-Slag af sig selv, samt repeterer.
XLI. Væverne forfærdige et Stykke Lerret paa tolv Alen lang,
udi en tretten hundrede, som vel maa være finere, men intet grovere;
Saa og et Stykke Dynevaar af samme Længde, udi en nie hundrede.
Og skal begge Deele skee igiennem nyt Reedskab, som den unge Me
ster selv skal slaae.
Den private Industri udenfor Haandværksdrift var meget ube
tydelig, skjønt den dog var i Tiltagen henimod Slutningen af Frede
rik IV ’s Regjeringstid. 28. Febr. 1724 fik Zakarias Nieman Privi
legium paa at forfærdige trykkede Tapeter, og han var ikke den
første der drev denne Industri. 16. Decbr. 1726 fik Arnold Didrik
Zølner Privilegium paa at fabrikere Guldlæder, Ludvig Wittrog 11.
April 1727 paa Manufaktur af uldne Stoffer, saasom Uldstrømper,
en anden 30. Juni 1727 paa Manufaktur af lakerede og med Saft
farver skildrede samt trykte Tapetserier og Voxlærred og 7. Hovbr.
samme Aar fik Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet Tilladelse til
at oprette en Fabrik til at forfærdige Dvelg, Blanklærred samt det
saakaldte Katuns og lybsk Lærred, med hvilke Varer Hamborg næ
sten alene havde forsynet Landet.41)