336 / 411
328
Sekterere.
Aar gaa til Ende, skal K jøbenhavn blive til en Stenhob. Mærker vel,
hvad je g siger og je g v il sige det anden G ang, at det maa mærkes
desto vissere, n em lig : førend 10 Aar gaar til Ende, skal K jøbenhavn
blive en Stenhob. Denne Spaadom lagde mange paa H jæ rte, andre
udlo den og i Aaret 1728 var der ikkun 2 Aar af Term inen tilovers,
da talte mange derom . I det samme blev Spaadommen op fyld t, og
Dr. Dürkop selv syntes saa lidet som andre at have ventet Opfyldel
sen den Gang, thi hans Skræk blev saa stor, at den drog hans lang
varige H elsot efter sig« 64).
D et er foran: omtalt, hvorledes Præsterne paa Prædikestolen
angreb den overdaadige K lædedragt. Der kom ogsaa fremmede Bods
prædikanter. Det kunde have været interessant at v id e, hvad den
S. 224 omtalte »P ilegrim « førte i sit Sk jold , men om ham findes
intet; derim od fortælles følgende om en anden, der var her i Aarene
m ellem 1720 og 1728 :
»N ogle Aar før sal. og h øjlovlig K ong Frederik I Y .’s D ød ankom
fra Tydskland et Menneske, som gav sig ud for at have Guds levende
Ord og at være sendt som en P rofet til at aabenbare K on g en , at
Guds V ilje var, man skulde her til Lands afskaffe den overdaadige
K lædedragt. Den salig Herre fandt Behag i at lade den velmenende
Mand komme for sig et Par Gange og hørte ham med T aalm odig-
hed, men det var alt, efterdi han selv bedre af Forfaring vidste, hvad
Vanskelighed der var ved at give gode Love. Im id lertid , da dette
formente Guds Sendebud h oldt idelig an og ej vilde lade sig afvise,
saa fik Hofpræsten Hr. Conradi Befaling til at handle m ed ham og
høre hans Forslag om mulig Forbedring, da Fejlen var unægtelig nok.
Denne gik saadanV ej, at han tilstod ham alt det, som klagedes over
U orden i denne Sag, sigende: Jeg disputerer Eder ikke Eders Kald,
og endnu m indre Sandheden af det, I klager over. Jeg lover Eder
ogsaa at gjøre m it Bedste til at naa saadan en F orbedring, men en
T ing kræver je g først af Eder, som I ej maa nægte m ig, efterdi I er
Guds Mund til os, nem lig, førend den forrige Klædedragt forbydes,
da skaffer os en af Gud kjendelig approberet Model paa den ny. Lad
os se en P røve af den rette Gud behagelige Façon og Farve, saa skal
Sagen have sin Rigtighed. Dette kunde den gode Mand ikke og
altsaa blev intet a f « 65).
A f ringe Betydning var i Frederik I V .’s T id nogle Fanatikere,
hvis Lærdomme afveg fra Statskirkens. Om en af disse fortæller