Previous Page  367 / 411 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 367 / 411 Next Page
Page Background

Arresthuset.

359

duerne er beklædte, hvilket og havde saa vel gelinget dem, at de

havde faaet en Laas opbrækket, men formedelst H indring ved andre

af Arrestanternes Tilkom st ej videre derved fik udrettet, dog var alt

dette endda for andre end dem selv forborgen og Arrestforvareren

derom uvidende, hvorom siden begge Personers Bekendelse af enhver

især til allernaadigst Eftersyn overleveres. Derved beroede det da til nogle

Dage derefter, da Eders kgl. Majestæts Gfeneralfiskal, Kancelliraad

Smith, som for den allernaadigst forordnede Komm ission aktionerer

Ridefogden, forlangte, at samme Person maatte udi et aparte L oge­

mente alene for sig selv blive indsat, formedelst nogen Underretning,

han søgte at faa af andre Arrestanter, som R idefogden skal have

ladet sig ud med om Sagen, paa det Ridefogden ikke skulde forføre

dem til vrang og urigtig Bekjendelse. Og da R idefogden derefter

blev for sig selv sat, falder Bendix Jørgensen paa den Tanke ved et

Brev af 1. hujus at anmode og begjære af en Mand boende her udi

Staden ved Havn Jokum Pedersen Koppe Knapmager, at han, saa

fremt, siger Bendix Jørgensen, i sit Brev, han vilde møde ham for

Guds D om . vilde tilkjøbe ham paa Apotheket de Specier, som paa

den dermed fulgte R ecept var opskrevet, og er Mercurium Sublima-

tus, Arsenicum Salis Armoniaci, af hver Slags en Unce, item Corro-

sivum ferri, men som denne Jokum Koppe* ikke turde fyldestgjøre

eller efterkomme Bendix Jørgensens Begjæring og i den Sted skriver

ham tilbage, at han ikke vil vide af saadan K omm ission at sige og

beder ham med adskillige Expressioner, at Bendix ikke vilde føre

ham i saadan Fristelse, men ikke desto m indre lader Bendix sig

dermed dog ikke nøje, men atter skriver Brev til denne K oppe om

det samme. Men som Arrestforvareren fik om denne Korrespondens

til Slutning Efterretning og kom over Bendixes sidste Brev, saa fik

hans Dessein heller ikke derudinden nogen Fremgang.«

I det ny Arresthus tillod Magistraten 1717 Barbererne at ind­

rette et Anatom ikammer, thi det skete oftere, at Forbryderes Legemer

udleveredes til Lægerne. Saaledes tillod K ongen 1720 Justitsraad

Buchwald at anatomere en Kvinde, der var dømt til at halshugges

og hendes H oved at sættes paa en S tage6).

Et andet Arresthus var Blaataarn ved Langebro, men dette var

for A m te t7) og vistnok allerede da for Hofetaten eller dem, der

hørte under H of- og Borgretten. Studenterne havde Fængsel paa