Arresthuset.
359
duerne er beklædte, hvilket og havde saa vel gelinget dem, at de
havde faaet en Laas opbrækket, men formedelst H indring ved andre
af Arrestanternes Tilkom st ej videre derved fik udrettet, dog var alt
dette endda for andre end dem selv forborgen og Arrestforvareren
derom uvidende, hvorom siden begge Personers Bekendelse af enhver
især til allernaadigst Eftersyn overleveres. Derved beroede det da til nogle
Dage derefter, da Eders kgl. Majestæts Gfeneralfiskal, Kancelliraad
Smith, som for den allernaadigst forordnede Komm ission aktionerer
Ridefogden, forlangte, at samme Person maatte udi et aparte L oge
mente alene for sig selv blive indsat, formedelst nogen Underretning,
han søgte at faa af andre Arrestanter, som R idefogden skal have
ladet sig ud med om Sagen, paa det Ridefogden ikke skulde forføre
dem til vrang og urigtig Bekjendelse. Og da R idefogden derefter
blev for sig selv sat, falder Bendix Jørgensen paa den Tanke ved et
Brev af 1. hujus at anmode og begjære af en Mand boende her udi
Staden ved Havn Jokum Pedersen Koppe Knapmager, at han, saa
fremt, siger Bendix Jørgensen, i sit Brev, han vilde møde ham for
Guds D om . vilde tilkjøbe ham paa Apotheket de Specier, som paa
den dermed fulgte R ecept var opskrevet, og er Mercurium Sublima-
tus, Arsenicum Salis Armoniaci, af hver Slags en Unce, item Corro-
sivum ferri, men som denne Jokum Koppe* ikke turde fyldestgjøre
eller efterkomme Bendix Jørgensens Begjæring og i den Sted skriver
ham tilbage, at han ikke vil vide af saadan K omm ission at sige og
beder ham med adskillige Expressioner, at Bendix ikke vilde føre
ham i saadan Fristelse, men ikke desto m indre lader Bendix sig
dermed dog ikke nøje, men atter skriver Brev til denne K oppe om
det samme. Men som Arrestforvareren fik om denne Korrespondens
til Slutning Efterretning og kom over Bendixes sidste Brev, saa fik
hans Dessein heller ikke derudinden nogen Fremgang.«
I det ny Arresthus tillod Magistraten 1717 Barbererne at ind
rette et Anatom ikammer, thi det skete oftere, at Forbryderes Legemer
udleveredes til Lægerne. Saaledes tillod K ongen 1720 Justitsraad
Buchwald at anatomere en Kvinde, der var dømt til at halshugges
og hendes H oved at sættes paa en S tage6).
Et andet Arresthus var Blaataarn ved Langebro, men dette var
for A m te t7) og vistnok allerede da for Hofetaten eller dem, der
hørte under H of- og Borgretten. Studenterne havde Fængsel paa