372 / 411
364
Selvtægt. Retter.
Haandværksvende, men den m indste D el K jøbmænd, B ryggere og
deslige, som skulde være dygtige til slige Ombud.«
Det er mærkeligt at høre, hvorledes den gammeldags Selvtægt
af og til komm er op selv i den fornemme Borgerklasse. Stadsmajor
Junges Svigersøn, Johan Lorens Bech klagede saaledes 1721 over, at
han 4 Ugers Dagen efter sit Bryllup i sit eget Hus var bleven over
falden af sin egen Hustru og hendes Fader, Stadsmajor Junge, «idet
han først er bleven nedkastet af en Trappe og siden trukken over
Gaarden og med Gevalt indført i en Stue, hvor han af sin Hustru
og hendes Medhjælpere, imedens andre holdt ham, blev saaledes
medhandlet, at hans Øjne derefter ganske underløb med B lod, hans
Ansigt med mangfoldige B ifter og Stribler streget og hans A rm e og Ben
med Knuder og Hævelser efter vældige Stokkeslag saa overbeladt, at
han i nogle Dage derefter ikke kunde røre og bevæge sig til Gang
eller G jerning, men maatte holde ved Sengen syg og afmægtig samt
fuld af Smerte og derforuden og hans bedste Løsøre bragt ud af
Hu set«. I den Anledning beskikkedes 26. Dec. 1721 kgl. K omm is-
sairer til at undersøge Sagen.
Det er ikke noget overdrevet Træk, naar der i Komedierne
gaas løs paa Næverne.
Foruden Raadstueretten og Byretten var der: Hofretten, under
hvilken D om stol de Rangspersoner svarede, som var eller havde været
i Tjeneste ved Hoffet, tilligemed deres Hustruer og B ø rn ; den holdtes
engang om Maaneden i Hofmarskalkens Kamm er. Borgretten, der
holdtes hver U ge i Slotsfogdens Kamm er, og hvorunder hørte alle
kgl. Betjente i K ollegierne, alle de, der tjente ved Hoffet, for saa
vidt som de ingen Rang h a vd e, end videre alle Rangspersoners
Tjenestefolk og de kgl. Haandværkere, der ikke brugte borgerlig Næ
ring. Ved disse Retter behandledes ogsaa Skifter.
Desuden var der de m ilitære Retter og Inkvisitionskomm issionen
i Stokhuset, der skulde optage F orhør over Militære, der havde for
brudt sig. I denne sidste skulde 2 Stadskaptejner have Sæde, men
dette var ikke m ed deres gode Y ilje, og 1724 nægtede de at deltage
deri, hvilket ses af en Magistratsskrivelse af 24. April 1724, hvori
det hedder, at »de selv da derved har blottet sig og ej alene giver
deres Uvilje tilkjende i at efterkomme deres P lig t ved at tjene
Publikum og det gemene Bedste, at de ikke ihukomme deres Ed, de