375 / 411
Private Søgsmaal.
367
gaves og betroedes dem i Hænde, baade i Alm indelighed og Særde
leshed, som de agtede at være bekjendt og vilde være ansvarlig for;
navnlig maatte de ikke udsuge nogen med for h øjt eller ubilligt
Sallarium, men skulde mage det saa, at der hverken derover eller i
andre Maader skete noget billigt Klagemaal.
Bestikkelser af Dommere fandt ikke Sted, men i Prologus til
»U lysses« paavises, hvorledes man kunde bære sig ad. Paris siger nem
lig: »En D omm er lader sig ikke bestikke. Havde jeg været gift, saa
kunde hun have adresseret sig til min Frue. Hun kunde da have
taget im od dem og jeg have m in Samvittighed fri«.
D e fleste Sager var private; det offentlige tog sig sjelden af
Sags A n læ g, men P ølgen heraf var, at mange kriminelle Sager
aldeles ikke kom for Retten, naar Eolk vilde undgaa Udgifterne ved
Processen og de arresteredes Underholdning.
Saaledes var der 1725 en fattig Skom ager, hvis Kone og
Tjenestepige blev forgivne ved at spise Grød og førend de døde be
skyldte Læredrengen og en anden Tjenestepige for at have kommet
Gift i Maden.
Da Øvrigheden gjorde nærmere Undersøgelse, var
Skomageren meget utilbøjelig til at anlægge Sag imod de paagjæl-
dende, i det han undskyldte sig med sine ringe Kaar, hvorfor Stadens
Underfoged maatte forfølge Sagen i hans Sted. Derved slap han for
at betale Udgifterne ved D omm en for Bytinget, men nu mente
Magistraten, at han skulde i det mindste udrede Udgifterne ved Fan
gernes Underholdning i Fængslet og Honorar til de tilkaldte Barbe
rer for Synsforretningen over de Forgivne 13).
De barbariske Straffe, som en ældre Tid havde haft saa mange
af, var nu for en Del afskaffede. Det var dog ikke længer siden
end 1675, at en Ladefoged, der havde myrdet Gaardens Forpagter,
fik følgende Straf: først blev hans Hjærte skaaret ud af ham og
Bøddelen slog ham dermed paa Munden, dernæst blev hans Arme
og Ben slagne itu med et H jul, en R em blev skaaren af hans Bug
og en R em af hans R y g, hans Hoved blev afbugget med en Øxe
og satjpaa en Pæ l og Legemet parteret og lagt paa 4 Stejler u ). De
sidste Dele af Straffen maa im idlertid ikke have haft nogen Betydning
for Delinkventen, thi H jæ rtet kan ikke tages ud, uden Livet er forbi
med det samme, men naar saadanne Straffe udførtes enkeltvis, udviste
de følgelig et frygteligt Barbari, f. Ex. ved at skære Remme ud
af Skindet, hvoraf vi endnu har Talemaaden at skære en bred Rem