371 / 411
Byens Bestillinger.
363
P ligt at udføre, men der var paa den Tid en stærk Tilbøjelighed til
at unddrage sig disse. Naar Jeronimus i »D en honette Am bition «
(1, 3), nævner som Grund til at søge Rang, at man derved bliver fri
for borgerlige Bestillinger, da er dette overensstemmende med V irke
ligheden, thi Magistraten nævner dette selv i en Betænkning af 1.
Sept. 1727, der bl. a. viser, hvor let man tog sig det ved Borger
væbningen. Over 300 saadanne Beskikkelser blev aarlig givne, nem
lig til 20 Overformyndere, 5 Kirkeværger, 24 Pattigforstandere og 1
Oldermand, 26 Stokkemænd med Oldermand og Bisidder, 24 R ode
mestre og i K rigstider 48 med deres Oldermand, 36 til at ombære
Tavler i Kirkerne, 1 Oldermand, 1 Bisidder og 4 Kvartalsmestere i
hvert Lav, altsaa for Lavene alene 180 Personer. Desuden gjorde
12— 16 Borgere under 2 Underofficerer Brandvagt.
1723 blev en
Mand fritaget for borgerlig Tynge im od at give 100 Rdl. til Chri-
stianshavns K irke u ).
Et af de besværligste Ombud var at være Overformynder, hvor
til der altid blev taget en af de fornemme Borgere, men da Bestil
lingen var meget byrdefuld, søgte man at unddrage sig derfor ved
kgl. Bevilling, eller ved at søge om en Rang. De mange Ansøgnin
ger i den Retning fremkaldte 10. Jan. 1727 et kgl. Reskript, ifølge
hvilket der i Frem tiden ved alle slige Ansøgninger skulde indhentes
Magistratens E rk læ ring, hvortil Grunden var, »at saa hart, som
Loven binder eder til Ansvar i mange Tilfælde og særdeles for de
Umyndiges M idler, om Formyndere og Oberformyndere ikke dertil
kunde svare, saa højt fornøden skulde det og være, at I til saadanne
Embeder beholde et ubehindret Yalg, og det saa meget desto mere,
som eders egen Velfærd og Publici Nytte derunder skal versere,
hvorudover I ogsaa til eders Securité, naar en Oberformynder, der
skal være en ærlig, sufficiant og lovkyndig Mand, skal udvælges,
eftersom disse trende Reqvisita meget sjelden findes hos én Mand,
ofte skal være foraarsagede at præferere de tvende første og selv
tildels raadføre og vejlede dem .« Under 28. Jan. 1726 havde Magi
straten ogsaa erklæret i Anledning af, at Vinhandler Peter Timmer-
mand søgte om Frihed for Værgemaal, »at de fleste, som paa nogle
Aar har taget Borgerskab, er dels de, der har tjent under Militien
og har faaet kgl. Privilegium paa at ernære sig af et Haandværlc,
dels Arbejdskarle og Øltappere, som nedsætte sig i Kjældere, dels