389 / 411
Nattesæde.
381
om han havde druknet, saa havde her strax været et Skaar i Tyve
komplottet; derfor dyppede de ham aleneste nogle G-ange i Vandet og
lod ham saa gaa op at stjæle paany«.
En anden Tyvehistorie fortælles i samme Blad for Avgust 1727:
En Tyv satte sig i en Kjælderhals og slog Nødder itu med en
Sten; da Kjældermanden kom til, gav han hamen Haandfuld og da denne
med Ryggen til gav sig ifærd med Nødderne, slog Tyven ubemærket
et Søm igjennem hans Lædervest og Trappen, hvorpaa han tog en
Skinke og fjærnede sig, inden Kjældermanden kunde komme løs fra
Trappen.
Det ses af samme Tidsskrift (Febr. 1727), at Lommetyve ogsaa
opholdt sig ved Posthuset.
Medens Politibetjentene næppe holdt af at være tilstede, hvor
der var Opløb, hvor de kunde være sikre paa Overlast paa Liv og
Lemmer, var de saa meget ivrigere efter at faa Eolk straffede for
Nattesæde, og fra denne Side af deres Virksomhed indeholder Politi
protokollerne mangfoldige Vidnesbyrd. Ifølge Politiforordningen havde
de nemlig Tilladelse til at trænge ind i Husene for at paase, om de
kgl. Paabud blev overholdte, og navnlig med Hensyn til Nattesæde,
Helligbrøde, ulovlig Pragt ved Grjæstebud, Bryllupper og Begravelser.
Herved gjorde de sig følgelig forhadte, thi Eolk holdt ikke at skulle
bryde op allerede Kl. 9 eller 10. A f de mange Klager over deres
hensynsløse Eærd skulle vi meddele nogle enkelte.
Era 1726 er der en Klage fra en Mand, at »nogle af mine
Naboer og Medborgere var forsamlede hos mig forleden Søndag Aften
den 25. Oktober og med hinanden for Tidsfordriv spillede Lanter i
Krøllen indtil Kl. var 10. Da Vægteren raabte 10, delte de strax
Krøllen, betalte deres »Laug« og stode alle færdige til at ville gaa
hjem. Imidlertid kom Politibetjentene ind i mit Hus og en navnlig
Niels Christensen sagde, da han knap var kommen ind ad Døren:
»Véd I ikke, at Kl. er 1072*1 °g derpaa befalede han en anden af
sine Medtjenere at gj øre sin Forretning, hvortil den anden sagde: »Hvad
skal jeg skrive?« Niels Christensen sagde: »Kl. 1072*i hvorpaa de
antegnede vore Navne og tilsagde os at møde Mandagen den 21. Okt.
paa Politikamret. Og som fornemmes af deres indgivne Forretning,
da har de anført Kl. 103/ 4, hvilket jeg tilligemed de andre gode
Mænd kan og vil med sund Fornuft og en uskadt Samvittighed ved
højeste Saligheds Ed bekræfte at være anført falskeligen, i det ringeste