1 2 6
uden Tilladelse, i vestre Betalingsskole endogsaa 4/s af samt
lige Børn.
I de fattigere Kvarterer som Kristianshavn og
Nørrebro var Forholdet naturligvis ikke slet saa godt. Den
forbedrede Skolegang maatte med rette betragtes som for
nemmelig tilvejebragt ved den Orden og Tugt, der stedse
mere og mere konsekvent gjennemførtes i Skolerne, men var
ogsaa for en Del fremkaldt ved Anvendelsen af de Tvangs
bestemmelser , som indførtes ved den nye Skoleanordning.
Dog anvendtes Mulkteringen med Skaansomhed, kun mod
de værste Forsømmere, og først efter at Forældrene vare
indkaldte til nærmere Forklaring.
Der indførtes samtidig med Beformen en skarpere
Ko n t r o l m ed Op f y l d e l s e n af Un d e r vi snin gsp l i g t en.
Naar Skemaerne over de skolepligtige Børn efter April
Flyttedag vare udfyldte i alle Buse, bleve de gjennemgaaede
af Direktøren, hvorefter de Børn, der ikke fik Undervisning,
og de, der antoges at nyde utilstrækkelig Hjemmeundervis-
ning, bleve indkaldte til Overhøring, saa at det i Aarsberet-
ningen for 1846 kunde fremhæves: „Ved de trufne Foran
staltninger vil der være sørget for, at intet Barn i Staden
kommer til at mangle Undervisning og Skolegang, som ikke
forsætlig unddrages derfra.“
Den Tillid, som de offentlige Skoler erhvervede sig hos
Befolkningen, gav sig til Kjende i en stærk Tilgang de
første Aar efter Beformen.
Medens
Børnetallet
i Fri- og
Betalingsskolerne 1844 udgjorde 2929, beløb det sig i 1850
til 8942 og var altsaa steget med 35 pCt. Betalingsskolerne
voxede stærkere end Friskolerne, og i Fattigskolerne var
Børnetallet aftagende.
Omtrent 80 pCt. af Eleverne i de
offentlige Skoler vare Børn af Haandværkssvende og Arbejds-
mænd.
Vel havde den administrerende Direktør Hovedfortjene
sten af at have gjennemført Beformen; men han støttedes
dog virksomt af Skolekommissionerne og Inspektørerne og
især af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som med stor
Bedebonhed imødekom de idelige Krav, der stilledes om at




