124
aarlige Budget, blev det muligt at forsyne Børnene gratis
med Undervisningsmidler til Skrivning, Regning og Tegning
samt undtagelsesvis Materiale til Haandgjerning.
Endelig oprettedes ved hver Skole en B o g s am l i n g
for Børnene.
Kommunen gav fra 1849 aarlig 25 Rd. til
hvert Bibliotek, og de Børn, der laante af Bøgerne, betalte
herfor en Ubetydelighed (1 Sk. om Ugen). Alligevel kunde
disse Samlingers Udvidelse næppe holde Skridt med den
voxende Læselyst, der stadig fremkaldte et større og større
Udlaan.
Et Forslag af Direktionen om at erholde en diskretio
nær Myndighed til St yde Un d e r s t ø t t e l s e til A n s k a f
f e l s e af K l æ d e r for Sk o l e b ø r n , hvis Forældre uden
at høre under Eattigvæsenet dog ikke kunde tilvejebringe
de nødvendige Klæder, blev afslaaet, da Fattigdirektionen
fraraade.dedet.
Inden Reformen fandtes der rundt om i Sogneskolerne
mange Børn, som vare nær ved eller over Konfirmationsalderen
og dog saa langt tilbage, at de med den sædvanlige Under
visning maatte gaa flere Aar i Skole endnu for at opnaa de
til Konfirmationen nødvendige Kundskaber, hvorfor man
ogsaa i flere Sogne havde oprettet en Extraundervisning
for slige Børn.
Endnu i 1844 fandtes der i de offentlige
Skoler 13 Børn over 15 Aar, 9 over 16, 2 over 17 og
1
over 18 Aar.
Det var dels forsømte Børn og dels
Børn med daarlige Evner. De virkede imidlertid hæmmende
paa Undervisningen, og de førstnævnte havde i moralsk
Henseende en fordærvelig Indflydelse paa de yngre Børn.
I Overensstemmelse med samtlige Skolekommissioners Ud
talelser foreslog Direktionen derfor Kancelliet, at der opret
tedes en sær l i g Sk o l e for f o r s ømt e Bø r n (fra 1861
kaldet E x t r a skol en) med 2 Klasser, en for hvert Kjøn,
og med 4 Timers daglig Undervisning i hver Klasse; Lære
ren skulde lønnes noget bedre end sædvanlig, for at man
kunde faa en særlig skikket Personlighed til Skolen. Des
uden burde der ansættes en Betjent, da det maatte antages




