163 / 226
Spørgsmaalet den Gang stillet i Bero. Men da Lærerlønnen
forbedredes 1855, forbøjede man Skolepengene med 16 Sk.
maanedlig, i Forventning om derved at kunne dække en
Del af den forøgede Udgift. Forhøjelsen havde imidlertid
den uformodede Virkning, at mange Børn toges ud af Be
talingsskolerne, saa at disses Børnetal i Løbet af Aaret 1856
sank fra 3211 til 2732, medens Friskolernes Børnetal steg
fra 1271 til 1747. Fra dette Tidspunkt begynder en væsent
lig Forandring i Forholdet mellem Børnetallet i de to Slags
Skoler. Før 1856 havde Betalingsskolerne henved 3 Gange
saa mange Børn som Friskolerne; nu voxede disses Børne
tal saa stærkt, at det efter 10 Aars Foi'løb overgik Beta
lingsskolernes.
Direktionen søgte nu Midler til at indskrænke den
ubegrænsede Frihed, som Forældre havde til at sætte deres
Børn i Friskoler, og i formentlig Overensstemmelse med
Grundlovens § 90 foreslog den 1856, at Forældre skulde
tilvejebringe U f o rmu e n h e d s a t t e s t , før deres Børn optoges
i Friskolerne. Kommunalbestyrelsen billigede dette; men
Ministeriet fandt, at det vilde være en væsentlig Afvigelse
fra Anordningen af 1844, som paa ingen Maade kunde an
ses tilladt ved Grundlovens § 90 og tillige vilde stride mod
den siden 1814 bestaaende Ordning af Skolevæsenet over
hele Landet.
Da man ikke ad denne Vej kunde formindske Skole
udgifterne, søgte Boi’gerrepræsentanterne at naa det samme
Maal ved at foreslaa en F o r e n i n g af F a t t i g - og F r i
s ko l e rne . Allerede 1846 rejstes dette Spørgsmaal første
Gang, og senere kom det igjen 1852, 1853, 1856 og 1858,
men mødte stadig Modstand hos Skoledirektionen og Kom
missionerne, kun ikke hos den administrerende Direktør.
Nogle Aar senere bragtes det paa Bane af en privat Mand,
i det Distriktslæge, Dr. med. Brandis 1861 i en Avisårtikkel
om Fattigdommens Tiltagen i Kjøbenhavn henledede Op
mærksomheden paa de to Kjendsgjerninger, at Friskolernes
Børnetal i de senere Aar var steget langt stærkere end
152