165 / 226
154
Arbejdsskoler ved selve Friskolerne havde Erfaringen fra
Opfostringshuset imod sig. Lokaler hertil havdes heller ikke.
Endelig vilde Haandgjerningsskolen med den deraf følgende
Heldagsundervisning kaste mange Familier paa Fattigvæsenet,
medens de ellers kunde ernære sig ved Børnenes Hjælp.
Direktionen fandt altsaa ingen Anledning til at fremkomme
med Forslag til Forandring i det hestaaende.
Medens Dr. Brandis nærmest var ledet af filantropisk
Interesse ved Fremsættelsen af sit Forslag, fremkaldte øko
nomiske Hensyn snart efter en ny Overvejelse af Skolevæ
senets Fundamentalstilling, i det Magistraten 1863 anmodede
Direktionen om at undersøge, om der ikke kunde foretages
saadanne Forandringer i det offentlige Skolevæsen, som uden
at skade Undervisningen kunde f o rmi nd s k e Ko mmu n e n s
Udg i f t e r . I den Anledning afgav Direktionen den 29. Fe
bruar 1864 en omstændelig Betænkning,*) i hvilken det
paavises, at den gradvise Stigning i Udgifterne fra 1844
til 1855 var en simpel Følge af Iværksættelsen af Anord
ningen af 1844 samt af Byens stigende Folkemængde. Børne
tallet i de offentlige Skoler var unægtelig steget hurtigere
end Byens Indbyggertal; thi medens dette fra 1845 til 1860
var voxet med 22 pCt., var Børnetallet tiltaget med 89 pCt.,
og medens 1844 kun henved 30 pCt. af de under Skole
direktionen sorterende Børn søgte Kommunens Fri- og Beta
lingsskoler, var dette 1862 Tilfældet med over 40 pCt. Dette
hidrørte imidlertid dels fra den skærpede Kontrol med skole-
pligtige Børns Skolegang og dels fra den Anerkjendelse, som
de offentlige Skoler Aar for Aar vandt hos Befolkningen,
saa at den foretrak disse fremfor de mindre Privatskoler. D i
rektionen paaviste dernæst, at i Sammenligning med Kjøb-
stæderne, hvor Udgifterne til Skolevæsenet som Følge af
Loven af 1856 næsten vare bievne fordoblede fra 1855 til
1857, var Kjøbenhavn alt andet end ugunstig stillet; thi i
*) Aarsberetning for 1864, S. 69.