166 / 226
155
Aaret 1860 udgjorde Skoleudgifterne, fordelte efter Folke
tallet, for hvert Individ:
i Kjøbenhavn 53 Sk.,*)
i Landkommunerne
66
Sk.,
i Kjøbstæderne 92 Sk.
I Henbold til tidligere Erfaringer fraraadedes det at
forhøje Skolepengene og at kræve Uformuenhedsattest for
Optagelse i Friskolerne, ligesom Direktionen vedvarende var
imod en Forening af Fri- og Fattigskolerne. I Anledning
af fremkomne Ytringer om at nedlægge Betalingsskolerne og
gjøre alle offentlige Skoler til Friskoler, blev det fremhævet,
at der mellem de to Slags Skoler bestod ikke blot en kvan
titativ Forskjel med Hensyn til Undervisningen, men at
Betalingsskolernes Børn udgik fra bedre Hjem, hvor Skolens
Gjerning fandt mere Understøttelse, og at de derfor stode paa et
højere Standpunkt med Hensyn til Kundskaber og Moralitet.
Disse Fordele vilde formentlig tabes ved at nedlægge Be
talingsskolerne, og man vilde derhos fremkalde en Del af
de slette Privatskoler, som efter 1844 vare gaaede under i
Konkurrencen. Da flere Borgerrepræsentanter ønskede Ud
viklingen ledet i modsat Retning ved at forene begge Slags
offentlige Skoler til Betalingsskoler, udtalte Direktionen, at
dette næppe vilde være i Overensstemmelse med Lovgiv
ningen, at det vilde skade Børnene i Betalingsskolerne uden
at gavne de tidligere Friskolebørn, især da Fordringerne
maatte nedstemmes for ikke at blive uretfærdig mod disse
sidste, og endelig, at det vilde blive vanskeligt at faa Skole
pengene erlagte, naar man intet Tvangsmiddel havde.
Direktionen havde ogsaa overvejet Muligheden af at
indskrænke Børnetallet i de offentlige Skoler ved at gjøi'e
Adgang til privat Skolehold lettere, og et Forslag i denne
Retning var indgivet til Ministeriet 1862. Men for øvrigt
*) Medtages Udgifterne til Fattigvæsenets Skoler, hvilket Magi
straten fandt nødvendigt af Hensyn til Sammenligningen med
Kjøbstæderne, blev Udgiften 64 Sk. pr. Individ.