164 / 226
153
Betalingsskolernes, samt at Kriminal- og Politirettens Proto
koller udviste flere unge Forbrydere fra Friskolerne end fra
Fattigskolerne.
Da Børnene i disse bleve sysselsatte med
Haandgjerning uden for den egentlige Undervisningstid, fore
slog Dr. Brandis Oprettelse af A r b e j d s s k o l e r for de
Drenge i Friskolerne, som ikke havde Arbejde uden for
Skolen, hvorved disse Børn kunde unddrages en fordærvelig
Lediggang. Kultusministeriet anmodede Skoledirektionen om
at overveje Sagen og eventuelt fremkomme med Forslag i
saa Henseende. I sin Svarskrivelse af 4. April 1862*) ud
talte Direktionen, at den ikke i Forholdet mellem Børne
tallet i de forskjellige Skoler fandt noget Bevis for Fattig
dommens Tiltagen; thi den forbedrede Undervisning i Fri
skolerne havde draget mange Børn til disse, og den stærke
Nedgang i Betalingsskolernes Børnetal var væsentlig hidført
1856 ved Foi’højelsen af Skolepengene, og 1860 havde
Børnetallet atter naaet sin tidligere Højde. At Friskolerne
talte mange mindre velopdragne Børn, var let forklar
ligt, da ikke faa af dem havde daarlige Hjem, og da Fri
skolerne ikke kunde udøve den strængere disciplinære Myn
dighed som Fattigskolerne og heller ikke som disse syssel
satte Børnene hele Dagen. Direktionen fremhævede dog,
at ikke blot de Børn, som vare uden Arbejde uden for Skole
tiden, men ogsaa mange af dem, der gik paa Fabrikker,
vare udsatte for fysisk eller moralsk Ødelæggelse. Der var
Børn, som gik paa Arbejde fra Kl.
6
til
8
om Morgenen,
derpaa i Skole til Kl. 12 og saa atter paa Arbejde Kl.
1— 7, ikke at tale om de Børn, der hele Natten arbejdede
i Trykkerierne. I de foreslaaede Arbejdsskoler burde altsaa
alle ældre Drenge optages, selv om de kunde skaffe sig
Fabrikarbejde. Hvis man imidlertid for Haandgjerningens
Skyld vilde forene Friskolerne med Fattigskolerne, maatte
Direktionen ligesom tidligere fraraade dette, og at oprette
*) Aarsberetning for 1864, S. 78.