183 / 226
<
Bifald); de andre Pag læstes i et mere udvidet Omfang end
i Betalingsskolerne.
Hver Pigeklasse havde 30 ugentlige
Timer, yngste Drengeklasse 34 og de andre 36 (senere have
de to ældste Drengeklasser faaet 37 Timer). Skoletiden var
1 Begyndelsen delt saaledes: Kl.
8
— 12, 2— 4 og Kl. 9—
1 2
,
2
— 4 ; men 1865 forandredes den til samlet Tid af Hensyn
til de Børn, som boede langt fra Skolen. De Legatmidler,
der efter Fundatserne havde særlig Anvendelse, hleve brugte
til Klæder og Bøger; alle Børn erholdt Konfirmationsudstyr,
og desuden uddeltes der andre Præmier.
Kjøbenhavns offentlige Skolevæsen erholdt ved Opret
telsen af denne Undervisningsanstalt en i mange Henseender
mønsterværdig Almueskole. Der meldte sig mange flere
Elever, end Skolen kunde optage: Skolebesøget var udmær
ket stadigt, og Fremgangen selvfølgelig god, da Skolen kun
optog Blomsten af de andre Skolers Elever.
172
YI.
Medens der i den nyere Tid blandt Befolkningen paa
Landet var opstaaet Bevægelser for eller imod bestemte Ret
ninger i Skolevæsenets Udvikling, fulgte det af de for Ho
vedstaden ejendommelige sociale Forhold, at den Befolkning
i Kjøbenhavn, hvis Børn søgte de offentlige Skoler, stod mere
fremmed over for disses Udvikling, saa at Forhandlingerne
om Reformer næsten udelukkende førtes mellem Avtoriteterne
alene. Kun Pressen havde af og til udtalt sin Anskuelse
om Skoleforholdene og var derved traadt i Stedet for en
offentlig Mening hos Forældrene. Dette Forhold forandredes
noget ved den i Aaret 1871 begyndte A r b ej de rbev æge 1s e,
som blev den ydre Anledning til det sidste Tiaars Skole
reformer. Opmærksomheden henlededes nu i højere Grad