187 / 226
176
Samtidig med Forhandlingerne om en Skolereform fandt
det saa ofte behandlede Spørgsmaal om en
Forening a f
Fattig- og Friskolerne
endelig sin Løsning. Til Omordning
af Fattigvæsenet havde Borgerrepræsentationen den 30. Ok
tober 1865 nedsat et Udvalg, som i sin Betænkning af 28.
December 1868 foreslog Ophævelsen af Fattigvæsenets
Skoler, dels fordi Undervisningen dér var forholdsvis kost
barere end i Friskolerne, og dels af humane Hensyn; thi
— som det hedder i Betænkningen — „ved at henvise Fat
tigvæsenets Børn til særegne Skoler trykker man dem saa
at sige ned i en afsondret Kaste og tilføjer dem en ufor
tjent personlig Ydmygelse, som bevares i Erindring hos de
bedre, efter at de have naaet modnere Aar og erhvervet sig
en' uafhængig Stilling.4' Forhandlingerne om Fattigvæsenets
Reform fandt Sted i Kommunalbestyrelsen 1870, og blandt
de Punkter, som vedtoges, var ogsaa dette, at s am t l i g e
F a t t i g s k o l e r s ku l d e o p hæv e s , og de Børn, som tid
ligere henvistes til dem, optages i Kommunens Friskoler,
for saa vidt de ikke paa anden Maade fik forsvarlig Under
visning. Denne Beslutning blev approberet af Ministeriet
den 26. Maj 1871.
Fra 1868 aftog Børnetallet meget stærkt i Fattigvæse
nets Skoler, som det fremgaar af nedenstaaende Tal.
1868
1482,
1869
1333,
1870
1241,
1871
1143,
1872
930,
1873
713,
1874
622.
Dette hidrørte for en Del fra, at Adgangen til at faa
Fattighjælp var bleven mindre let, men tillige derfra, at
mange Plejebørn anbragtes paa .Landet, og en stor Del Børn
af Almisselemmer fik Tilladelse til at søge Kommunens
Betalingsskoler eller private Skoler, naar andre betalte Skole-