190 / 226
179
I den nedsatte Kommission lykkedes det ikke at opnaa
Enighed om de større
Forslag til Reformer
, som bragtes
under Forhandling, hvorfor Resultaterne af Kommissionens
Virksomhed bleve tarveligere, end man havde ventet i Be
tragtning af Situationen og de to Aars Arbejde, der ofredes
paa Sagen.
De to vigtigste Spørgsmaal, som drøftedes i Kommis
sionen, vare om B i b e h o l d e l s e n af de to S l a g s o f f e n t
l i ge Sk o l e r ( Be t a l i ng s - og F r i s k o l e r ) og om H e l
e l l e r Ha l v dags unde r v i s n i ng .
Partigrupperingen var
omtrent ens ved begge Spørgsmaal, i det Hansen, Hoffmann,
Matzen og Olsen dannede et Mindretal
,
hvortil Fjord og
Hommel delvis sluttede sig.
Med Hensyn til den første Sag blev der rejst Spørgs
maal om at nedlægge Betalingsskolerne og kun beholde én
Slags offentlige Skoler, nemlig Friskolerne. Flertallet holdt
paa det bestaaende og forsvarede Betalingsskolernes Opret
holdelse med omtrent samme Grunde, som Skoledirektionen i
1864 (jfr. S. 155). Mindretallet gjorde derimod gjældende, at
den i de sidste 30 Aar foregaaede Udvikling paa alle Samfun
dets Omraader, krævede en anden Skoleordning end den i Aaret
1844 fastsatte. Man var da gaaet ud fra, at det overvejende
Flertal af Børn vilde søge Betalingsskolerne, og saaledes havde
det ogsaa været i en Række Aar ; men siden 1867 havde Frisko
lernes Børnetal næsten stadig oversteget Betalingsskolernes.
Herved bristede imidlertid Anordningens Forudsætning om de
offentlige Skolers væsentlige Karakter som Betalingsskoler.
Desuden var Forskjellen i Undervisningsplanerne for de to
Slags Skoler i Tidens Løb bleven ubetydelig, og den Forskjel,
der erklæredes at være mellem Betalingsskole- og Fi’iskole-
børnenes Hjem, var ikke større, end at der hele Aaret igjennem
var en idelig Omflytning fra den ene Slags Skoler til den
anden (1874: 510 Børn), ofte alene af Hensyn til, hvor vidt
Arbejdstiden kunde forenes med Skoletiden. Heller ikke
var der Grund til at lade Erlæggelsen af Skolepenge frem-
12
*