191 / 226
180
bringe en væsentlig Adskillelse mellem de skolesøgende
Børn; thi denne Ydelse dækkede kun den mindste Del af
Skoleudgifterne, og man kunde derhos frigjøre sig for den
ved en simpel Erklæring om sin Uformuenhed. Eor Tiden
maatte Samfundets Opgave kun bestaa i at oprette Friskoler,
saaledes som det var Tilfældet ikke blot i Schweiz og Nord
amerika, men ogsaa i Byer som Stockholm og Berlin, altsaa
under lignende Forhold som i Kjøbenhavn. Mindretallet
holdt derfor principielt paa, at Undervisningen skulde være
gratis i alle Kommunens Skoler og subsidiært i de yngre
Klasser, hvorefter der kunde indtræde en Kløvning af Skolen
i Fri- og Betalingsskole for de ældre Klasser. Det subsi
diære Forslag tiltraadtes af Fjord og Hommel.
A t Undervisningstiden maatte udvides, var man enig
om; men medens Flertallet vilde have en f o r l æ n g e t Ha l v -
d a g s und e r v i s n i ng , foreslog Mindretallet tvu n g en H e l
d a g s u n d e r v i s n i n g med delt Skoletid for de 3 y n g s t e
K l a s s e r og Halvdagsundervisning for den øvrige Skoletid,
hvilket Forslag stod i den nøjeste Forbindelse med Friskolen
som eneste kommunal Skole, i det denne ved Heldagssyste
mets forøgede Timetal søgtes hævet til at naa den nuværende
Betalingsskoles Maal. Mindretallet fandt, at 5 Timers Un
dervisning i Træk var for anstrængende og gav langt mindre
Udbytte end en Undervisning fra Kl.
8
til 12 og 2 til 4.
Yed Heldagsundervisningen vilde Børnene desuden værnes
mod Misbrug til Arbejde uden for Skoletiden og for en Del
mod slet Selskab. Erfaringen fra Fattigvæsenets og Jøder
nes Skoler talte ogsaa til Gunst for Heldagsundervisningen.
Flertallet mente derimod i Henhold til Erfaringen fra Be
talingsskolerne, at 5 Timers samlet Arbejde ikke laa over
et Barns Kræfter; det frygtede desuden for fleve Forsøm
melser ved den delte Skolegang og ansaa Heldagsunder
visningen for alt for stort et Indgreb i Forældrenes Ket til
at benytte Børnenes Medhjælp. Da det imidlertid erkjendte,
at der i de Samfundslag, hvis Tarv Almueskolen nærmest