177
penge for dem. Yed Slutningen af 1872 gik saaledes 280
eller omtrent Fjerdeparten af de i fast Almisse indskrevne
Børn i andre Skoler end Fattigvæsenets. Da man ikke
vilde forlade det vedtagne Klassesystem i disse Skoler, blev
der paa Grund af den stærke Nedgang i Børnetallet saa faa
Børn i hver Klasse, at et Barns Undervisning i Fattigsko
lerne kostede Kommunen dobbelt saa meget, som Undervis
ningen for hvert Barn i Friskolerne. Desuagtet varede det
nogle Aar, inden Fattigskolernes Børn optoges i Kommunens
Skoler, da man foreløbig manglede de nødvendige Skole
lokaler.
Den tiltagende Folkemængde og det dermed stigende
Biørnetal
havde ikke blot fyldt Friskolerne; men tre af disse
havxle endog Filialer uden for Hovedskolen: Vestre Friskole i
Krystalgade, Østre Friskole i Ny Kronprinsessegade og Nørre
bros Friskole paa Blegdamsvejen. Med Undtagelse af Aaret
1874, da de gode Tider for den arbejdende Klasse bragte
Friskolernes Børnetal ned, men fik Betalingsskolernes og de
private Skolers Elevantal til at voxe i tilsvarende Grad, var
der stadig Stigning. Tilvæxten faldt dog hovedsagelig paa
Broerne, især paa Nørrebro. I Tiaaret 1864— 74 voxede
Antallet af Børn over
6
Aar saaledes:
1864
1874
Paa Kristianshavn
2412
2694,
I den egentlige By
15165
15436,
Paa Broerne
6177
9385.
Derhos voxede Friskolen betydelig hurtigere end Be
talingsskolen. Fra 1. Maj 1873 hævedes Forbindelsen mel
lem Betalings- og Friskolen paa Nørrebro. Den sidste fik
sin egen Skolekommission og egen Inspektør, nemlig M.
Matzen, som ved Skolen i Frelserens Arbejdshus efter
fulgtes af Cand. theol. C. A . L. B j e r g . For at raade Bod
paa Overfyldningen i Friskolen paa St. Hans Torv opførtes
der en ny F r i s k o l e i C har l o t t e g a d e , som toges fuld
stændig i Bi’ug fra Avgust 1875, og ved hvilken Cand. theol.
V. F. Ha s s a g e r blev Inspektør. Fra samme Tid kunde
12




