24 / 226
13
rettelsen af en Skole i F r e d e r i k s t yske Men i ghed .
Fra 1660 havde tyske Familier paa Kristianshavn haft T il
ladelse til at holde tysk Gudstjeneste i Frelsers Kirke, ved
hvilken der derfor var ansat en tysk Kapellan. Men da
der opstod Rivninger mellem danske og tyske, ønskede den
tyske Menighed at faa sin egen Kirke og Skole. Kirken
opførtes under Frederik den femte; men Skolen stiftedes
allerede under hans Forgænger. Reskript af 4. Marts 1743
tillod Udsættelsen af Bækkener til Fordel for Skolen, og
desuden indsamledes frivillige Gaver i Menigheden i samme
Øjemed. Da de indkomne Beløb vare utilstrækkelige, til
lodes det 1745 at lade en Kollekt gaa om i Petri tyske
Menighed til „Kristianshavns tyske fattige Skole.“ Jo s i as
L o r c h , der fra 1745 var Kapellan og fra 1769 til 1785
Sognepræst ved Frederiks Menighed, var meget virksom for
at fremhjælpe denne Skole. Den gav ligesom de danske
Kirkeskoler Børnene fri Undervisning, Mad og Hjælp til
Klæder og Bøger.
Bortset fra denne sidste Skole afsluttes med Reskriptet
af 1714 den ejendommelige Bevægelse, som, ved privat
Virksomhed, i Løbet af faa Aar havde fremkaldt en Række
Skoler i alle kjøbenhavnske Sogne. Disse Skoler danne
det historiske Grundlag for Kjøbenhavns offentlige Skole
væsen ; thi uagtet de næsten udelukkende vare stiftede ved
Gaver fra private, vare Skolerne dog offentlige og be
styredes under offentlig Kontrol. Ved Oprettelsen af de
første Skoler tog man Hensyn til den over hele Byen ud
bredte Trang til Undervisningsanstalter for fattige Børn;
derfor henlagdes Helliggejstes Skole omtrent i Byens Midt
punkt, da den var bestemt for Børn fra hele Kjøben-
havn. Den var altsaa en ren Kommun e s k o l e * ) , og det
samme var Tilfældet med den næste i Rækken, Nikolaj
*) Af en Fortegnelse i Skolens ældste Regnskabsbog over de
Børn, som i Aaret 1708 fik fri Undervisning, fremgaar det,
at der fandtes Børn i Skolen fra alle Sogne i Kjøbenhavn.