25 / 226
14
Skole. I begge disse Skolers Fundatser hedder det, at de
optoge a l l e fattige Børn. Ved Frue Skole spores en For
andring, naar det hedder, at den er bestemt for „alle fat
tige Børn, særdeles dem, som af Vor Frue Sogn ere.“
Hver af de senere oprettede Skoler omfattede kun et Sogn,
og efterhaanden som hvert Sogn fik sin Skole, søgte de to
oprindelige Kommuneskoler at indskrænke deres Virksomhed
til de Sogne, hvori de vare beliggende. Allerede 1710
androg Sognepræsten Morten Beenberg hos Magistraten om,
at Understøttelsen til de fattige Børn i Helliggejstes Skole
skulde indskrænkes til Sognets egne Børn; dog vedbleve
lige til 1793 Børn fra forskjellige Sogne at søge denne
Skole, hvorimod de andre Kirkeskoler strængt vaagede over,
at de kun optoge indensogns Børn. Efter at Udviklingen
havde begyndt med rene Kommuneskoler, endte den altsaa
med rene Sogneskoler.
Bestyrelsen for hver Skole udgjordes af et Ku r a t e l ,
i hvilket Sognepræsten var det ene Medlem, og det andet
valgt af vedkommende Patronat eller Overbestyrelse. Patro-
naterne vare: Kjøbenhavns Magistrat for Helliggejstes, Ni
kolaj og Frelsers Skole, Konsistorium ved Kjøbenhavns
Universitet for Trinitatis Skole, og Marinebestyrelsen for
Holmens Korskole og Laxegadens Skole. Ved Frue Skole
vare Patronat og Kuratel forenede i én Myndighed.
Føi’st ind i dette Aarhundrede fik disse Skoler Navnet
Kirkeskoler,
enten fordi de laa nær ved Kirkerne*), eller
fordi deres Elever udførte Kirkesangen. Navnet kan næppe
hidrøre fra den ved den ugentlige Katekisation i Kirken
tilvejebragte særlige Forbindelse med denne; thi naar der
Tirsdag eller Onsdag Formiddag Kl. 9 ringedes til Kateki
sation, skulde alle, baade offentlige og private Skoler, skifte*) 1 Trinitatis Skoles Fundats hedder det, at Skolen skal ligge
saa nær som muligt ved Kirken, „paa det Skolebørnene ej
ved al for lang Gang til Bøn i Kirken at holde fra deres Op-
lærelse skulle forhindres.“