22 / 226
11
T r i n i t a t i s Sogn uden Betaling undervises,“ og naar
Skolen kom til Midler, skulde „de allerfattigste med nød
tørftig Kjol og Brød forsynes.“
Hofpræst Liitken havde for Tavlepengene af de to
sidste Tavler i Slotskirken holdt to Studenter, en dansk og
en tysk, til at undervise en Del fattige Børn. Da disse
Tavlepenge i Februar 1710 bleve henlagte til den alminde
lige Fattigkasse, ønskede Liitken. at Skolerne maatte holdes
paa Silkehuset, der var Fattigvæsenets Ejendom.
Men
Fattigbestyrelsen ansaa det for alt for kostbart „i disse be
sværlige Tider“ at betale for nogle faa Børns Undervisning
114 Bd. aarlig til 2 Skolemestre foruden fri Bolig, „helst
siden nu fast ved alle Kirkerne i Kjøbenhavn ere indrettede
danske og tyske Skoler, hvori fattige Børn for intet under
vises.“ Denne Opfattelse fik Medhold i Reskr. af 2. Ja
nuar 1711, der henviste de nævnte Børn til de bestaaende
Skoler ved Kirkerne.
Foreløbig standsedes Skolernes Udvikling ved Pesten
1711. Om Helliggejstes Skole hedder det, at Børnene ved
Pesten „enten vare bortstrødde heller næsten mesten Del
bortdød.“ Først henimod Oktober 1712 begyndte denne
Skole „igjen at faa nogen tilstrækkelig Tal Skolebørn ind
samlet.“ Om Nikolaj Kirkes Skoler bemærker Sognepræsten
ved Aaret 1711: „Men saasom strax samme Aar den kgl.
Residentsstad af Herrens Haand for vore Synders Skyld
med den grumme Pestes Plage blev hjemsøgt, saa maatte
disse som de andre Skoler her i Staden imidlertid ophæves,
indtil den gode Gud igjen af sin Barmhjærtighed lod Plagen
ophøre.“ I Pestens Tid døde begge Skolemestrene tillige
med den største Del af Skolebørnene, „saa at da Skole
gangen det følgende Aar 1712 igjen skulde begynde, var
ganske faa af de forrige Børn tilbage.“
•' A f Reskr. af 2. Januar 1711 synes det at fremgaa, at
der allerede den Gang fandtes Skoler ved alle Kirker, men
fleres Bestaaen var endnu ikke sikret, da der ikke var til
lagt dem bestemte Indtægter. Dette var hverken Tilfældet