18 / 226
7
væsenets første Indretning tænkte man imidlertid ikke paa
at tilvejebringe en systematisk Ordning, opretholdt, ved faste
kommunale Bidrag.
Det varede henved hundrede Aar
endnu, inden man kom til Erkjendelse af, at Skolevæsenet
var en Samfundssag. Man oprettede spredte Skoler og tog
sin Tilflugt til den private Godgj ørenhed for at faa Sagen
bragt i Gang. Denne Tillid skuffedes heller ikke; thi der
kom forholdsvis rige Gaver ind til Skolerne, og af Forteg
nelsen over Bidragyderne ses det, at det var Folk af alle
Samfundsklasser, lige fra Kongehuset og Hoffolkene ned til
Tjenestetyende. Regeringen støttede Bevægelsen ved at til
lade Bækkeners Udsættelse ved Kirkedørene*) og under
tiden tillige ved at tillægge Skolen Indtægt af en Tavle i
Kirken; derhos fik Lærerne Løfte om Befordring efter nogle
Aars Tjeneste.
Den første af de saaledes oprettede Almueskoler i Kjø-
benhavn var H e l l i gg e j stes dans ke Skol e. Den stif
tedes 1702 af Sognepræsten Frants Thestrup, om hvem
Pontoppidan bemæi’ker, at han „begyndte i Troen med en
ringe Kapital, men fandt saa stort Bifald i sit kristelige
Foretagende, at Skolen snart kom i en florerende Tilstand
og bevægede Stadens øvrige Menigheder til at efterfølge
samme Exempel.“
Skolens Fundats („Bevilling“) er fra
7. Marts 1702. I denne hedder det, „at eftersom her udi
Vores Kongelige Residentsstad findes adskillige fattige Folk,
som ej formaar deres Børn til Skole at holde, her ej heller
rettelse som et „gudeligt Værk“, og ved flere Gaver findes
Bemærkninger som disse: „Af et Guds Barn, som i Henseende
til de mange nøgne Skolebørn ønskede, at nogle af dem
kunde blive klædte“, eller „af de Penge, som Guds Børn for
leden Aar leverede mig med Begjæring, at nogle af de fat
tige, nøgne og barfodede Skolebørn deraf maatte forsynes
med Klæder, Sko og Strømper“.
*) Af Skolernes Regnskaber ses det, at disse Bækkenpenge
udgjorde ret anselige Summer, saaledes ved Nikolaj Kirke
1707 omtr. 299 Rd. og 1708 omtr. 309 Rd.