KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie

have Tilsyn med Undervisningen, og Sognepræsten tillige med

Admiralen paa Bremerholm skulde paase, at der blev

ansat duelige Personer til Skolemestere.

Børnetallet var i

Aarene fra 1680 til 1763 mellem 14 og 46. Efter 1635

havde Skolen to Lærere, af hvilke den ene tillige var Degn,

den anden Grraver. Skolens første Bygning, der oprindelig

havde været bestemt til Sygehus for Holmens Eolk, laa ved

„Bremerholms Laage“ eller Indgangen til Holmen, omtrent

hvor Søkortarkivet stod i vore Dage. 1663 fik Skolen en

ny Bygning ,,paa Størrelængen ud for Holmen, paa Hjørnet

af Størrestræde“. Det var et 4 Eags Hus paa 2 Etager.

Om Skolens Virksomhed vides ellers intet.

Kristian den fjerde stiftede ogsaa Sko l e n i N y b o d e r

(„Broens Skole“), uvist naar, men formodentlig kort efter

Bodernes Opførelse 1636. 1649 nævnes Laurids Bolandsen

som Skolemester her med en Løn af 30 Hd. Cour. og

Skipperkost. I det følgende Aarhundrede havde den Lokale

i „Skolemesterlængen“. Ligesom Korskolen var den kun

for Børn af Bremerholms Menighed. —

I samme Konges Tid oprettedes ogsaa P e t r i Me n i g 

heds skol e . Allerede paa Frederik den andens Tid fandtes

en Korskole ved den nyoprettede tyske Menighed; men det

vides ikke, om dette var en offentlig Skole. Da Antallet

af Tyskere i Kjøbenhavn forøgedes ved Indvandring under

Trediveaarskrigen, udvidede Kristian den fjerde Petri Kirkes

Skole eller Kirke at bestille“. Paa Forlangende af Holmens

Skolemester bleve Frue Skoles Disciple dog brugte ved Lig

færd i Holmens Kirke, især naar de til Holmens Skole hørende

Drenge vare udkommanderede med Orlogsskibene. I Hen

hold til et under 15. September 1683 fastsat Reglement for

Kirkesangen i Hovedstaden formente Frue Skole atter at

kunne gjøre Fordring paa sit tidligere Eneherredømme; men

et kgl. Reskript af 1684 erklærede, at Holmens Skole skulde

beholde sine Rettigheder. Og da Frue Skole 1701 gjorde et

nyt Forsøg i samme Retning som tidligere, maatte Frederik

den fjerde bekræfte det nævnte Kongebrev af 1684, og „da

blev det til Dels roligt imellem de tvende Skoler“.