17 / 226
6
Privilegier under 27. Marts 1641, og herved fik Menigheden
Tilladelse til at lade bygge og indrette en tysk Læse-, Skrive-
og Begneskole, hvis Disciple skulde synge i Kirken og ved
Ligfærd. Man maa snart efter have begyndt paa Skolen;
thi 1643 gav Kammersekretær Frederik Grynther 1000 Bd.
til den tyske Skole, som man da var ved at opføre, og til
Skolehuset gav han særlig 100 Rd. Korfits Ulfeld, Doktor
Sperling og andre bidroge ogsaa med Pengegaver. Der op
førtes et grundmuret Hus ud til Nørregade, og da Skolens
Formue steg ved Gaver og Legater, fik Børnene senere fri
Klæder.
Til disse faa Skoler, alle af lokal Natur, indskrænkede
det offentlige Skolevæsen sig indtil Frederik den fjerdes Tid.
Den pietistiske Bevægelse
fremkaldte i Danmark den
første Begyndelse til et ordnet Almueskolevæsen saa vel i
Hovedstaden som paa Landet.
Ved privat Velgjørenhed
oprettedes i Hamborg og andre nordtyske Byer Almueskoler
ved Kirkerne, og en lignende Virksomhed begyndte ogsaa i
Kjøbenhavn, da flere nidkjære Præster i Hovedstaden havde
levende Interesse for Sagen. Blandt disse maa nævnes:
F r a n t s Ju l i u s L i i t ken , tysk Hofpræst 1704— 1710,
F r a n t s T h e s t r u p ved Helliggejstes Kirke 1698— 1709,
senere Biskop over Aalborg Stift, Ch r i s t e n V i l l u m s e n
W o r m ved Nikolaj Kirke 1699 — 1707, ved Frue Kirke
1707— 1711 og derpaa Biskop over Sjællands Stift til 1737,
samt Jakob L o d b e r g ved Nikolaj Kirke 1707 — 1711, ved
Frue Kirke 1711— 1718 og siden Biskop i Fyn. Disse
Mænd betragtede det som en Barmhjærtighedsgjerning at
oprette Skoler for fattige Børn, og i Overensstemmelse med
denne Tankegang vilde de ikke blot give Børnene Under
visning, men ogsaa Mad og Klæder*). Ligesom ved Fattig*) I Reskripterne og Regnskabsbøgerne nævnes Skolernes Op