84 / 226
73
til at støtte hans Plan om en bedre Indretning af Fattig
skolen. 114 Personer tegnede sig for aarlige Bidrag af
i alt 1500 Rd. til en Friskole. Desuden lovede Repræsen
tanterne for Menigheden at ville lade den aarlige Under
støttelse til Pattigskolen tilfalde den nye Friskole, og paa
et Møde af Bidragydere den 1. April 1805 fik Nathans©»
dannet et Udvalg, hvori han selv fik Sæde, til at grund
lægge Skolen. Den 20. Januar 1806 konfirmeredes Lovene
for „Selskabet til den jødiske Friskole“ ; men allerede dem
17. November 1805 var Skolen bleven aabnet i Skindergaåe
under Navn af „ F r i s k o l e n for Bø r n a f den mos a i s ke
T r o “ . Efter Bombardementet 1807 fik den sin egen Ga&rd
i Farvergade. Den begyndte med 55 Drenge*), delte i 4
opadstigende Klasser. Undervisningsfagene vare: Religion,
Hebraisk, Dansk, Tysk, Naturhistorie, Geografi, Danmarks
historie, Regning, Skrivning og senere Tegning. Under
visningstiden var 3 Timer om Formiddagen og 3 Timer om
Eftermiddagen, altsaa 30 Timer ugentlig. Desuden havde
Børnene 2 Timer daglig til under Opsyn at gjennemgaa
Lektierne. Eleverne fik fri Undervisning, Skolebøger, Fod
tøj og en Klædning ved deres Udgang af Skolen. Den
skolepligtige Alder blev sat fra det 5te til det 13de Aar,
og ved Kane. Skr. af 19. Januar 1813 tillodes det at
mulktere jødiske Forældre, hvis Børn forsømte Skolen, med
Bøder fra 10 Rd. og højere op.
I Begyndelsen havde Bestyrelsen stor Varøktliglieå
med at vænne de forsømte og uvidende Børn til Dis&pHn
og stadig Skolegang. Hertil kom, at da Børnene var© o w *
ladte til Forældrene efter Udgangen af Skoton og derfor
hyppigst bleve opdragne til at sjakre, udviskodes ofte i tm
Aar den gode Indflydelse, som Skolen havde haft paa,
Børnene. Denne Vanskelighed blev dog overvunden vod
*) Med Undtagelse af 2, der havde ganet i eu Privatskole, vare
de blottede for alle Skolekundskaber, A f do 63 kjeidti kno
2 danske Bogstaver.