69
gang, at de ansete Mænd, som mødte ved Examen, gave
den det bedste Lov, og Forældrene, som tidligere havde
vist Ulyst til at sætte deres Børn i Skolen, frygtede nu
for at faa Børnene sat ud af den. Professor Hansen mødte
næsten daglig i Skolen, underviste af og til selv og holdt
ved sin Interesse Skolen oppe i hele sin Embedstid *). —
Kjøbenhavns Ildebrand 1795 ramte ogsaa flere af Kirke
skolerne. N i k o l a j Skole afbrændte, og i nogle Aar maatte
denne Skoles Børn undervises i Helliggejstes Skoles Lokaler,
ligesom de husvilde Lærere fra Nikolaj foreløbig fik Bopæl
hos Helliggejstes Skoles Lærere.
Ildebranden fortærede
ogsaa H o l mens K o r s k o l e s o g L a x e g a d e n s Sko l e s
By g n i n g e r . Den sidste Skole blev gjenopført; men da
der ikke var Midler til at gjenopbygge Korskolen, blev det
ved kgl. Besol. af 31. Oktober 1S00 fastsat, at Korskolens
Børn skulde undervises i Laxegadens Skole. Kantoren og
hans Medhjælper skulde i Stedet for den tidligere Under*) Han førte et saa indgaaende Tilsyn med Børnenes Paaklæd-
ning, at han holdt paa, at Drengene havde Haaret pudret
om Søndagen, i hvilken Anledning hver Dreng fik 2 Sk. om
Maaneden. Børneven var han med Liv og Sjæl. Han deltog
ofte i Pigebørnenes Sang, naar de under Haandarbejdet sang
Bunkeflods Viser, Arier af „Høstgildet“, „Peters Bryllup“
eller andre nationale Digte, og ved forskjellige Udflugter og
Smaafester søgte han at glæde Børnene. „Aarlig giver jeg
dem,“ siger han i sin Beretning om Skolen, „en Glædesdag
om Sommeren, da jeg selv gaar med dem til en nærliggende
Landsby. Jeg giver dem da hver for 2 Sk. Brød og Spege
skinke tillige med Mælk og Vand at drikke. Paa en grøn
Plads danse og lege de nu efter Behag under Lærernes,
Lærerindernes og mit Opsyn, og vi blande os i deres Lege.
De møde til denne Forlystelse pyntede, og paa Vejen saa
vel som paa Stedet synge de i afvexlende Kor Viser og
Arier. De vedvarende uflittige eller usædelige udelukkes fra
denne Fest. Undertiden gives den i Vinteren paa Skolen,
da de beværtes med Tevand og Hvedebrød, hvorved de
danse; og en saadan Fest har sin store Nytte hele Aaret
igjennem.“




