76 / 226
65
ingen af de fra Seminarierne dimitterede, men antog i
Regelen Studenter eller uddannede selv de Personer, den
tog i Skolens Tjeneste. For at fremme Lærernes Uddan
nelse oprettede Barens 1810 ved frivillige Bidrag og ved
en aarlig Understøttelse af Fattigvæsenet en pædagogisk
Bogsamling for Fattigskolernes Lærere. Den erholdt Lokale
i Frue Skole. Lær e r l ø nn e n var før 1807 ikke ens for
de forskjellige Lærere. Dog havde alle de senest ansatte
8 Sk. for hver Undervisningstime.
Fra 1807 forhøjedes
Lønnen til 10 Sk. Timen, og i 1809 vedtoges det, at efter
4 Aars Tjeneste skulde Lønnen være 12 Sk. Timen og
efter 6 Aar 16 Sk.; dog skulde Ancienniteten alene ikke
være afgjørende ved Oprykningen, „hvilket især anmærkes
med Hensyn til de Lærere, som til Dels af Medlidenhed
ere vedblevne fra forrige Tider af.“ I Aaret 1814 for
højedes Lønnen til 16 Sk. Timen for alle Lærere eller
264 Rd. om Aaret for den sædvanlige Undervisningstid af
83 Timer om Ugen; thi Lørdag Eftermiddag var i Alminde
lighed fri. Enkelte Lærere havde desuden Bolig og Brænd
sel samt. et Tillæg til deres Løn for Inspektion paa Skolen.
Andre havde en Biindtægt ved at føre Protokoller eller
udføre andet Skriveri. Yed Hjælpeskolen i Adelgade under
viste Læreren, hans Hustru og 3 Døtre for en Betaling af
10 Sk. om Ugen for hvert Barn; først med Aaret 1810
blev der her bestemt en fast Løn. Efter Rigsbankforord
ningen omskreves alle Lærernes Løn til 11 Vs Sk. Timen,
hvorfor de i Aarene 1813 og 14 flere Gange søgte om
Tillæg. Dette vidste man ikke at tilvejebringe paa anden
Maade end ved at indskrænke Lærernes Antal og benytte
de derved indvundne Midler til Lønningsforhøjelser. Gra
tialer uddeltes ikke sjældent til dygtige Lærere; de udgjorde
fra 30 til 100 Rd .; ja, en Lærer, der blev befordret til
Præst i Finmarken, fik endog 150 Rd. i Rejsepenge. Lære
mødrene havde fra 50 til 100 Rd. i aarligt Vederlag samt
undertiden Tilskærerløn eller Del i Arbejdsfortjenesten.
5