78 / 226
67
det foreskrevne Omfang; Arbejdsbeskæftigelsen var endnu
længere fra Planens Fordringer; Børnenes Arbejdsfortjeneste
kom kun en kort Tid disse til gode, men gik siden i Fattig
væsenets Kasse, og Søndagsskoler, Asyler og Pigeopfostrings
hus slog man rent i Glemmebogen. Den foreskrevne Sam
virken mellem Fattigskolernes og de andre Friskolers Be
styrelser fandt aldrig Sted, og endelig foretoges det største
Brud paa Planens Bestemmelser ved at gjøre Skolerne
ud e l ukk e nd e til Sk o l e r f or A l m i s s e b ø r n , ja gjøre
Børnenes Optagelse i Fattigvæsenets Skoler til en Betingelse
for, at Forældrene kunde erholde Fattighjælp, uagtet disse
Skoler ligesom andre Friskoler skulde staa aabne for Børn
af uformuende Forældre i Almindelighed.
Kun Kirke
skolerne vandt ved saaledes at fritages for alle Børn af
Almisselemmer.
A f
Kirkeskolerne
synes H e l l i g g e j s t e s Sko l e at
have været den eneste, som i nogen mærkelig Grad blev
paavirket af den filantropistiske Reformiver, og dette skyldtes
fornemmelig Professor P. Han s e n , Sognepræst ved Hel
liggejstes Kirke 1787— 1798 , død som Biskop i Fyn
1810. Da han tiltraadte sin Stilling som Tilsynsmand ved
Skolen, lod dennes Virksomhed meget tilbage at ønske i
alle Retninger; inen 1793 gjennemførte Hansen en fuld
stændig Reform. Da Bækkenpengene og Gaverne vare tagne
af, bestod Skolens væsentligste Indtægt i Renterne af dens
Formue, omtr. 40000 Rd. Udgifternes Størrelse var herved
begrænset, og man søgte derfor at gjøre Skolens Virksomhed
fyldigere ved at nedsætte Børnetallet fra 120 til 88; tillige
bleve alle udensogns Børn udelukkede. Hidtil vare alle
120 Børn underviste sammen: af Førstelæreren om Formid
dagen og af Andenlæreren om Eftermiddagen. Nu fik Drenge
og Piger hver sin Lærer. Lønningerne forhøjedes, og Læ
rerne antoges efter Konkurrence, ved hvilken endog Biskop
Balle deltog i Bedømmelsen. Undervisningsplanen forbedre
des , og som nye Fag optoges Historie, Geografi og Natur