83 / 226
72
Formaal at uddanne Underofficerer; men den var tillige en
Art Borgerskole for Nyboders Drenge. I Følge den foran
drede Plan af 3. Januar 1800 talte den 50 Elever, Drenge
i 12— 16 Aars Alderen. Den havde sin Tilgang i de
flinkeste Drenge fra Etatens Almueskoler, især Børn af det
faste Mandskab. Der meddeltes en god Borgerskoleunder
visning ved Siden af den faglige Uddannelse i Styrmands
kunst m. m.
Reformbevægelsen i den kjøbenhavnske Skoleverden
naaede ogsaa
Jødernes Skolevæsen.
Tidligere havde Jøderne
i Danmark levet under meget trykkende Forhold og vare
udelukkede fra ethvert andet Erhverv end Handel; men ved
Overgangen til vort Aarhundrede blev deres borgerlige Stil
ling betydelig forbedret, og paa samme Tid begyndte der
indenfor dette Trossamfunds Enemærker at røre sig en
levende Interesse for Ungdommens Undervisning, som især
gav sig til Kjende i Hovedstaden, da den overvejende Del
af Jøderne boede dér. 1770 erholdt Jøderne i Følge An
søgning Tilladelse til at holde Skolelærere, og 1790 stiftede
de i Kjøbenhavn en dansk Læ s e - , Skr i ve - og R e g n e -
skol e. Men da de fattige Jøder endnu saa godt som ude
lukkende levede af Smaahandel, toge de Børnene tidlig ud
af Skolen for at lade dem sjakre, og naar Skolens Bestyrelse
vilde have Børnene til et Haandværk, satte Forældrene sig
derimod, da de vare fpr fattige til at forsørge Børnene, og
disse ikke maatte spise hos Mesteren. 1793 stiftedes derfor
P r æm i e s e l s k a b e t f or den mo s a i s ke Un g d oms A n
b r i n g e l s e t i l Ku n s t e r og Haand vær ker. De pri
vate Skoler, der tidligere havde været lukkede for Jødernes
Børn, optoge efterhaanden ogsaa Drenge og Piger af mo
saiske Forældre, og nu blev tillige Jødernes eget Skole
væsen grundig forbedret. 1803 havde en Del formuende
Jøder indsat nogle fattige jødiske Børn i gode Privatskoler,
og da dette Forsøg gav et godt Resultat, indbød Grosserer
M. L. Na tli an son i Januar 1805 den jødiske Menighed