21 / 99
der først gaves alene for Hoffet, efterhaanden blev offentlige.
Bortrejsen blev kun beklaget af Skuespillerindernes Tilbedere,
medens Kritikeren Rosenstand-Goiske og siden Rahbek be
trag tede Afrejsen som en Lykke for den nationale Skuespil
kunst. Theaterhistorisk set kan det dog ikke nægtes, at T r u p
pen i nogen Grad fornyede den danske Scenes Repertoire, især
med Syngespil, som opførtes længe.
Ho ftheatrets mere tilfældige Afbenyttelse begyndte nu, og
lidt efter lidt fik danske Kunstnere Indpas. En Del af det
Ensemble, som havde spillet Holbergs Komedier for Meste
rens Øjne, levede endnu og b rugte Ho ftheatrets Scene, medens
det kgl.Theater (som kaldtes „Byens Th e a te r“) var under total
Ombygning i 1773. En Frontispice, som Thorvaldsens Lærer,
Billedhugger Weidenhaupt, da skabte, og som prydede vor
Nationalscene i hundrede Aar, til den gamle Bygning blev
nedrevet i 1874, er nu sat op paa Museets Scenevæg. Den
vejer 8.000 Kilo og er sammensat af 16 S tykker.Thalia og Mel-
pomene hviler ved et Alter omgivet af Kunstens Symboler.
Med Franskmændene forsvandt ikke Italienerne. Kongen
understø ttede stadig et Operaselskab, som op traad te paa
begge Scener. Sangerindernes urimelige Aktion og paagaaende
Hilsener til Venner og Bekendte i Parke t og Loger stødte mange
Tilhørere, men dansk Musikliv var fattigt, og en national
Opera fandtes ikke. Paa denne Mangel raadede Kapelmestrene
Sarti og Scalabrini Bod ved at lade italiensk Opera seria veksle
med Opera buffa; Scalabrini skrev Tonerne til „Kærlighed
uden Strømper^ og sendtes til Italien for at engagere nye
Sangere. H an hjemførte en Kunstner, som skulde faa stor
Betydning for vor Ballets første U d v ik lin g : Balletmester
Galeotti. Men den italienske Opera fik ikke stærkere Tag i
Befolkningen end den franske Komedie havde haft, og i 1778
afskedigedes Truppen.
19