16 / 99
fa tte ren C lemensTode skulde gratis yde dem Lægehjælp. Det
var en Hemmelighed, som alle vidste, at Selskabets Helt i
Tragedien og første Elsker i Komedien, Monsieur la Tour,
stod i Forhold til Caroline Math ildes Kammerfrøken Marie
Elisabeth v. Eyben, men i drillende Tone kaldte Kongen ham
„baman t de la Re in e “. Aktørerne beskæftigede hans syge
Fan tasi; dersom Folket gjorde Opstand, naa r han havde af
skaffet Conseillet og regerede despotisk, vilde han gifte sig
med en fransk Aktrice, samle sig en Hoben Penge og leve med
hende en particuher i Frankrig. H an tog dem med i Somme
ren 1767 paa sin Rejse i Holsten, hvor de op traad te rund t om
kring paa Slottene, og viste dem sin farlige Fortrolighed; den
var i Reglen efterfulgt af Misundelse og førte let til deres
Afskedigelse. Thi a t lade sine Omgivelser „gøre Springet" var
en af Kongens bedste Fornøjelser. Skuespiller Schwarz for
talte Thomas Overskou, at han i et Anfald af Lede raab te
fra Logen: „Holzerne Kerlsl Geziertes Zeugl Amiisieren doch
die drolligen Danen weit besserl” Og en Dag kastede han i
spon tan t udløst Raseri, som var et af hans Sygdoms Kende
tegn, Møbler ned i Hovedet paa dem fraChristiansborgs Altan.
Franskmændenes Repertoire var meget righoldigt; T rage
dier, Lystspil og komiske Syngestykker vekslede efter Ko n
trak tens Ordlyd. Ved Aabningsforestillingen den 30. J anua r
1767 fremsagdes en Prolog af dens Forfatter, Skuespiller Des-
champs, og derefter opførtes „Le Roi et le Fermier", Komedie
i 3 Akter af Sedaine; Musiken af Monsini. I Løbet af en
Maaned gaves ikke mindre end 7
forskellige
Forestillinger,
deriblandt „Misantropen" og „Tartuffe", men den mest yndede
af alle Voltaires Tragedier „Zaire" reserverede Kongen sig for
sin egen Mund. Thi i Su ltan Orosmans Rolle vilde han im
ponere sine Omgivelser med Egenskaber, som han ingenlunde
ejede i Livet, saasom Mandsmod, Retfærdighedsfølelse, H ø j
14