TheatermuseetVedChristiansborg

Conrad Holck, som derved smigrede Majestætens Forfænge

lighed og opnaaede at blive „Directeur des spectacles“, hvo r

ved han til sine øvrige Amusements kunde føje et Harem af

franske Actricer og italienske Sangerinder, som var afhængige

af hans Vilje. Da Frederik den Store nylig havde rejst et fransk

Ho ftheater paaGenda rmenp la tz i Berlin, og Gustaf denTredies

Forældre havde fulgt Eksemplet og ladet Thea tret ved D ro tt-

ningholm ind rette, var det uden Tvivl en let Sag for Grev

Holck a t indbilde Kongen, a t han kom paa Højde med F o r

billedet ved ogsaa at smykke det danske Hof med Skuespil

lere fra Versailles' Periferi. Her var Arnestedet for den hele

europæiske Hoftheater-Bevægelse. Og desuden havde Kongen

en dybere Hensigt, som endnu kun hans nærmeste kendte:

H an vilde selv være Aktør. Denne Trang var et Led af hans

Sygdoms Udvikling.

I Sommeren 1766 fik Arkitekten, Professor Jard in Ordre

til a t omdanne „det kgl. particulære R u s tk amm e r“s Rum over

Christiansborgs søndre Stald til det Theater, der nu i en for

and ret Skikkelse danner Rammen om det danske Theater-

museums Samlinger. Rumme t begyndte sin Tilværelse som

en Sal for Selskabelighed og ikke for Kunst, et Dukke theater

i blaa, hvide og gule Farver, oplyst af en matgylden Tone

fra Voksflammerne i fem bøhmiske Lysekroner, hvoraf de tre

hang foran Scenen. Loftet bares af 22 joniske Søjler; P ro

sceniet var perlefarvet og inddelt i Felter ved forgyldte Lister

med en gylden Roset foroven og Elefanthoveder i Hjørnerne.

Orkestret, hvor Sarti var Kapelmester og den ældste Hart-

mann Næstkommanderende, blev ved en Brystning skilt fra

Parterret, det vi nu kalder Orchestre fauteuil, som bestod af

36 Sæderækker med rødt Betræk. Bag disse laa Amfitheatret

og paa Siderne de blaa Loger, der kaldtes Parterre noble.

Derinde og i Etagernes Loger fordelte det fornemme Selskab