10 / 99
Farver, Lys og Musik var dets Sfære, et Samlingssted for
sorgløs Ungdom, ligefra den, som bar P a ryk og Silkesko over
gylden Læst i det a ttende Aarhundrede, og ned til de æste
tiserende Epigoner af de Ho s trup ske S tuden ter, som endnu
omkring 1880 fand t Plads for deres lystige Ind fald i dette
yndefulde Rum . Engang var Forsalen (Foyeren) Lokale for
Tallotteriet, og mangen Spiller har her ven te t spændt paa et
Smil fra Lykkens Gudinde. Ved en senere Lejlighed blev
Bissens Landsoldat og Jenchau s Thor udstillet til offentlig
Bedømmelse, og her fand t den Afstemning Sted, der gjorde
Bissens Værk til det nationale Mindesmærke for vor sejrrige
Krig. Og a tte r skifter B illede t: For fuldt Alvor foreslog F inan s
minister Sponneck i Maj 1849 at b eny tte Th ea tre t til Lokale
for den nye Rigsdag. Vel var der drevet megen Politik inden
for de gamle Vægge, men man blev dog snart klar over, at
Folkets nyvalgte Rep ræsen tan te r m a a tte have et mere vel
egnet Rum til F rem tidens Lovgivningsarbejde. E n d n u saa
sent som i 1880 blev det foreslaaet at anvende Ho ftheatret
til selskabelige Sammenkomster for Rigsdagens Medlemmer,
da Christiansborg savnede Lokaler til dette Brug. „Fæ d r e
l a n d e t" mente, at saadanne Gæstebud vilde være nyttige, og
at Ho fthe a tre t „ikke kunde faa en mere hensigtsmæssig An
vendelse". Forslaget blev dog ikke gennemført.
Hvo rdan var Ho ftheatrets Oprindelse? De t er et Spørgs-
maal, som den Besøgende af i Dag ofte fremsætter.
Allerede medens Ludvig Holberg levede, p a a tænk te Kong
Frederik den Fem te at ind rette et fransk Thea ter i en af Side
bygningerne ved Christiansborg Slot, som var rejst 1742, og
som Barokpoeten C. F .Wadsk iær besang, men P lanen blev
ikke realiseret. Vort Ho ftheater skabtes først nogle Aar senere
i et af den sindssvage Kong Christian den Syvendes Luner.
Idéen dertil blev sikkert indgivet ham af hans Yndling, Grev