22 / 99
Samme Aar in d tra f en Begivenhed, endog af national N a
tu r: Opførelsen af Johannes Ewalds Syngestykke „Balders
D ø d u, hvori Nordens Gudesagn for første Gang kaldtes til
bage i levende Skikkelser. S tykke t blev givet af „Det d ram a
tiske Selskab“ uden Musik og i tarveligt Udstyr, men Ordenes
lyriske Skønhed gjorde stærk t I n d try k . De nye Toner sejrede
ovenpaa den megen Una tu r. Johanne sEwald overværede Fo re
stillingen og festede bagefter med Michael og Johanne C a
thrine Rosing, hans Ho the r og Nanna . E t Sølvbæger, han ved
den Lejlighed skænkede Kun s tne rpa rre t, findes endnu. „Bal
ders D ø d “ var en Forestilling, som havde meget N y t i sit
Følge. Ordren til, at S tykke t skulde opføres paa det kgl.The-
ater i den musikalske Form, Ewald havde ønsket, udgik fra
Enked ronning Juliane Marie, der kom saa uven te t til den
p riva te Opførelse i Ho ftheatret, at Billetkontrolløren, Skue
spiller Arends, i Skyndingen afkrævede hende Adgangstegn.
D a hun smilende svarede: „Nej, min kære, jeg behøver ingen
Billet“, genkendte han hende og udbrød befippet: „Om F o r
ladelse, naadige F r u e “. De t var mest til Glæde for hende og
Sønnen, Arveprins Frederik, Kongens Halvbroder, at Ho f
the a tre t i de følgende Aar beny ttede s to Gange om Ugen til
Forestillinger af det kgl. Theaters Repertoire, men denne kost
bare og up rak tiske Fo ranstaltn ing lykkedes det i Maj 1786
D irektionen at faa afskaffet ved Kronp rins Frederiks person
lige Medvirkning. Dermed var Ho fthe a tre ts Saga som fast
kgl. In s titu tion afsluttet, men i dets senere Løsgængertilvæ-
relse er der mange Momenter, som fortjener a t erindres, da
de enten dannede Indledningen til noget betydningsfu ld t eller
havde Kuriositetens Interesse.
Den 26. Feb rua r 1794 b rænd te Christiansborg, men skønt
Ilden udbrød i Fløjen nærmest Ho ftheatret, forblev dette
uskad t. Vinden bar fra. Rumme t brugtes nu til Koncerter
20