28 / 99
ogsaa Undervisning i Sprog, fordi en urigtig Ud tale af frem
mede Ord „alt for ofte hos vore Skuespillere af begge Køn
røbede en forsømt Opdragelse og Mangel paa fornøden K u l
tu r". E t Abonnement til billige Priser blev sat i Gang, og fra
1812 fik Eleverne P ræd ika t af „Skuespillere ved Ho fthe atret" ,
og da Komediehuset paa Kongens Ny to rv var lukket om Søn
dagen, kunde Forestillingsindtægten bære alle Skolens Ud
gifter, saaledes at den ikke kostede S tatskassen noget. Der
blev endog Raad til at holde Karet, men Vognmanden k la
gede over, a t Eleverne misbrugte denne Flothed. I Begyn
delsen underviste Rahbek gratis „alene af Kiærlighed til
Skolens Fremgang" og holdt de Forelæsninger, som blev tr y k t
i hans Bog „Om Skuespillerkunsten" (1809), der indtil Da to
er den eneste egentlige Lærebog paa Dansk i scenisk Kunst.
Dens knud rede Sprog gør den ret utilgængelig for en moderne
Læser, men Forfatterens K rav om Na tu rlighed i Spillet er
endnu gyldigt. Dog, efterhaanden som Skolens egentlige Bæ
rer, Michael Rosing, blev svagere —han m a a tte som gigtsvag
Krøbling bæres til Timerne —ta b te Rahbek Herredømmet
over Eleverne. Den lærde Mand var langt betydeligere som
Teoretiker end som P rak tike r; han studerede, skrev og snak
kede, men naar det gjaldt om at handle, var han ubeslutsom
og svag. De t fremgaar af Skrivelser, at han ligesom mangen
anden d istræt Skolemester havde svært ved at holde S tyr
paa Klassen. De bedste af Eleverne, Haack, Carl B ruun og
Jomfru M. E.Thomsen, kom snart i Virksomhed paa Na tion a l
scenen, og for de ringere blev det efterhaanden meningsløst
at holde Skolen oppe. Alligevel var det en Sorg for Rahbek,
da den i 1816 „blev et Offer for sine Avindsmænds mange-
aarige Kabaler" d.v.s. ophævet efter Kongens Befaling. For
Kunsten blev den Undervisning ulige vigtigere, som den store
Holberg-Skuespiller, In s truk tø r Lindgreen omkring 1825 gav
26