og den officielle Hæder, han var Genstand for, kunde ikke
udslette det mørke Ind try k . Forøvrigt gik hans Anelse i Op
fyldelse. Inden Aarets Udgang var han død.
I sin sidste Levetid havde han f a tte t Interesse for en Dreng
paa en halv Snes Aar. De t var August Bournonville, den
danske Ballets Skaber. Ogsaa han fik sin første Uddannelse
paa Ho ftheatret, hvor det daglige Liv, fortæller han i sine
Erindringer, var et fortrinligt Stof til en gemytlig Roman
a la Pau l de Kock. Som gammel højt anset Balletdigter m in
dedes han endnu den første Applaus, som han v a n d t ved en
Beneficeforestilling paa Ho fthe a tre t i Sommeren 1814, da han
dansede en ungarsk Solo. Nu danner en Afdeling i Museet
et M inderum for ham og Dy rke rne af hans Kunst. Der er
hans Skrivebord og Manusk rip ter fra hans Haand , og der
er smukke Po rtræ tte r, de fleste af Edv . Lehmann, forestil
lende hans ypperste Elever, f. Eks. den verdenskend te Lucile
Grahn. Den nyere Balletafdeling er koncentreret omkring
Hans Beck, hvis D e bu t August Bournonville overværede et
Par Aftener, før han døde.
Ind mellem udmærkede Koncerter af Amatørselskabet til
„Musikens Udbredelse“ op traad te i Tyverne den berømte
italienske Sangerinde AngehcaCatalam paa Ho fthe a tre t. Hu n
var med sine funklende D iaman te r Genstand for en lignende
P rimadonnaku ltus som i Fy rrerne Jenny Lind, der viste sit
gode H je rte ved at give en stor Koncert til Fordel for „For
sømte Børns Frelse“. F ine og ædle Toner vekslede med Mili
tærmusik, hvori P istolskud knaldede, eller med fire Tyrolere,
der gjorde Furore ved at jodle. Vigtigere end disse tilfældige
Besøg var Musikforeningens Koncerter og et P a r Møder, der
ikke havde noget med hinanden at gøre, men som begge fik
stor Betydning for Udviklingen senere i Aarhundredet. De t
v a r til Danseskolen paa Ho ftheatret, a t D a tte ren af D y re
30